Gå til hoved-indhold
Klassen regner med mere end 20 X99 både på vandet i Nivåbugten. foto: X99Kapsejlads
Klassen regner med mere end 20 X99 både på vandet i Nivåbugten. foto: X99

Nivå vært for fælles DM

Nivå Bådeklub lægger vand til DM for X 99 og Afrodite 101 i august. J/80’erne er måske også på vej til samme stævne.

Af katrine bertelsen |

- I X99 klubben var vi sent ude med arrangementet, men blev taget rigtig flot ind i DM varmen da Nivå åbnede dørene for os - tak til Nivå Bådeklub, fortæller formand for X99-klassen Jens Haldager.

- Vi er nu efter preregistrering i kun 3 uger allerede på 11 preregistrerede X 99’ere, og der tikker hele tiden flere ind. Jeg ser allerede nu et billede for mine øjnene med mere end 20 X99 både på vandet i Nivåbugten samt nogle svenskere og tyskere, som vi sejler Gold Cup sammen med i Marstrand under Marstrand Ugen – det bliver godt.

- Afrodite 101 skal vel bare tømme Rungsted Havn for Afroditer og tælle Jansson holdet fra Stege med, så er de også på plads med et flot DM igen.

Nivå Bådeklub arbejder lige for tiden på, om de magter at få J/80-klassen med, på en bane mere. Kan de det, bliver der 50 og 60 både og ca. 250 sejlere på banerne i den weekend, og det samme til fælles middag lørdag aften.

- Jeg er sikker på, at det er vigtigt at vi samler de aktive klasser til fælles stævner som dette, siger Jens Haldager.

- Det er stort set det samme arbejde for den arrangerende klub, men en større og flottere event for alle, mener Jens. Det trækker flere til, som gerne vil prøve at sejle et DM.

- For de både der tøver med at sejle et DM, kan jeg kun sige at jeg selv har været glad for at komme ind i det fine kammeratskab mellem bådene, og så lærer man utrolig meget af at sejle et stævne uanset placering – der er konkurrence i mange niveauer på banerne.

- Vi kan kun opfordre andre klasser til at samles i tilsvarende stævner, og når så en god klub som Nivå lægger havn og vand til, kan det kun blive godt. Vi glæder os, slutter Jens Haldager.

Dm sejles den 26. - 27. august, og du kan læse mere på X99-klassens hjemmeside.

content-loader
content-loader
content-loader