Gå til hoved-indhold
Bavaria Cruiser 33 sejler lige omkring 6 knob på kryds. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Bavaria Cruiser 33 sejler lige omkring 6 knob på kryds. Foto: Troels Lykke

Se ny Bavaria 33 Cruiser på hanseboot

Frem til søndag kl. 18 kan man stadig nå at se på både. Fx den nye Bavaria 33 Cruiser, der der koster fra cirka 650.000 kr. før levering.

Af Troels Lykke |

Vi har testet den ny Bavaria 33 Cruiser i Italien fornylig og båden sejlede fint som en turbåd skal gøre det. Nu kan du se den prisbillige båd i Hamborg.

Båden har fået dybere køl og højere mast og den tyske båd, har fået mere plads i forhold til lillesøsteren Bavaria 32.

Der er langt større sideruder i Bavaria 33eren. Forkøjen er nu også længere og er nu to meter lang og på hver side i forkahytten er der mindre skabe.

Det kan man se på hanseboot i Hamborg, hvor der er åbent fra 10 til 18 frem til søndag. 

Agterkøjen, der er to meter lang og 1,85 meter bred, er nu blevet 20 centimeter højere, da cockpittet er løftet, hvilket betyder meget for den der ligger ind mod midten af båden, hvor cockpitbunden er.

Mere ståhøjde

Ståhøjden er forbedret med næsten 7-8 centimeter, da man har gjort bådens afstivning i bunden lavere og ruftaget er samtidig blevet smallere, hvilket gør, at der er 1,87 meter i ståhøjde.

I kahytten kan der let sidde fem personer ved salonbordet, i det hele taget er der meget plads i båden.

Træet har også fået et løft på de nye Bavaria-både, før så det fersk og kunstigt ud, men nu kan man se træårene i teakfineren, samtidig er der ægte trælister ved pantryet, cockpitbordet og salonbordet.

Nedgangstrappen, der er i et tjekket design med løftede trappetrin i siderne, er også i ægte teak. Man kan vælge træsorterne mahogni og eg til aptering.

Nye modeller fra Bavaria

Andre modeller ses også fortæller importør Michael Floor fra Floor Marine, der viser bådene frem i hal B6.

Bavaria viser følgende nye både frem Hamborg:
 
Bavaria 33 Cruiser   
Bavaria New Vision 42
Bavaria B/one
Bavaria 29 Sport
Bavaria 35 Sport
Bavaria 44 Sport

Der er nu mere ægte træ i Bavaria-bådene, fx er listerne på pantryet i ægte træ, det samme er nedgangstrappen, øvrigt træ er i Alpi-teak.

Båden har apteret Duradeck i stedet for teak, men man kan også få rigtig teak monteret eller lade helt være.

content-loader
content-loader
content-loader