Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Danskerne ville se Finn-sejlads i går, men DR fik ikke billeder hjem fra banen. Foto: onEdition

DR blev ikke tilbudt Finn-billeder i går - men medal race sendes søndag

Kommentator i sejlsport, Bo Hasseriis fra DR, forklarer her om udfordringerne med at få de 'rigtige' billeder hjem. En læser havde gerne set Finn-billeder i går, men ISAF ville det anderledes.

Af Troels Lykke |

Bo Hasseriis svarer en læser:

Kære Morten, situationen med dækningen af Finnjollen er lidt mere kompliceret end som så.

Det er således at vi ikke er blevet tilbudt billeder fra Finnjolle banen de seneste dage. ISAF har valgt at lade dækningen fra Weymouth gå på omgang, så alle klasser får dækning.

I går havde vi så en situation, hvor BBC på eget initiativ valgte at sætte ressourcer ind på at dække sejladsen mellem Jonas og Ben.

Men igen, det er altså ikke en live-dækning vi havde adgang til. Og vi har desværre ikke ressourcer til at live-dække de her sejladser med eget mandskab.

Vi har påpeget at den model man har valgt at dække sejladserne absolut ikke er optimal, men vi er altså kun en af mange tv-stationer, der får billeder fra Weymouth.

Til gengæld glæder vi os meget til at se både Starbåd og ikke mindst Finnjollen i morgen. (Der sejles Finnjolle medal race kl. 15 dansk tid, red.)

Mvh. Bo Hasseriis, DR

content-loader
content-loader
content-loader