Gå til hoved-indhold
De mange muligheder internettet tilbyder, forvirrer ofte mere end de informerer. Collage: KBSejlklubber
De mange muligheder internettet tilbyder, forvirrer ofte mere end de informerer. Collage: KB

Har du kommunikeret med din klub i dag?

Selv om man skulle tro, at det er nemt at kommunikere i sejlklubben, er det tilsyneladende ikke klaret helt så let. Mange sejlklubber spreder informationerne i stedet for at samle dem.

Af katrine bertelsen |

I takt med at internettet tilbyder flere og flere muligheder for kommunikation på forskellige platforme, kan det også hurtigt blive uoverskueligt, hvor sejlklubbens relevante informationer skal findes.

Juniorerne bruger måske facebook eller SMS til at kommunikere med hinanden på, mens de ældre regner med, at relevant information kan findes på klubbens hjemmeside eller i klubbladet.

Klub og/eller klasseforening

Klubber, der arrangerer mange kapsejladser, er vant til at kommunikere tydeligt, men her ryger kæden også af engang imellem. Ligger tilmeldingen til kapsejladsen på sejlklubbens hjemmeside eller på klasseforeningens? Eller måske begge steder?

Det hemmelige kraftcenter

Også når klubber samarbejder om kapsejladser og/eller træning, er det ikke altid gennemskueligt, hvor de primære informationer skal findes. Kraftcenter Øst, der er et elitesamarbejde mellem Skovshoved Sejlklub, KDY og Hellerup Sejlklub, har f.eks. ikke sin egen hjemmeside. Informationerne er spredt mellem KDY og SKS, hvor der ingenting er at finde på HS hjemmeside. Det gør det ikke lettere…

Få alle med om bord

For at få alle med om bord er det vigtigt, at der kun er en primær kilde til information, f.eks. klubbens hjemmeside. Andre medier kan sagtens inddrages, men så er det vigtigt, at der henvises til dem – fra hjemmesiden. Så klubbens øvrige medlemmer også kan se Picasa fotoalbums om juniorernes sommertur, eller hvad der nu måtte ligge af spændende ting ude i cyberspace.

Alle har gode intentioner om at styrke kommunikationen, men alt for ofte strander det på tekniske problemer, og mangel på tid og hænder. Derfor er det vigtigt, at klubben har flere personer til at vedligeholde informationerne.

Tre simple regler

  • Formuler en kommunikationsstrategi, og følg den.
  • Hav kun et medie som den primære kilde til information, f.eks. klubbens hjemmeside.
  • Læg tydelige links på hjemmesiden til de fora, der er relevante for klubbens forskellige grupper, facebook, twitter, groupcare etc.

Du kan læse artiklen i dens fulde udstrækning, i det seneste nummer af BådNyt.

content-loader
content-loader
content-loader