Meldgaard får en ny chance i dag kl. 13 i matchrace
Meldgaard, Gramkov og Boidin blev behandlet uretfærdig i match mod Spanien forleden. Nu får de en chance mere. 49erne kravler op og 470erne ned.
Alle troede Team Meldgaard var færdige ved OL, men nu får de en chance mere efter at umpirerne begik fejl i lørdags.
For kort inden målgang blev DEN straffet af umpirerne med et gult og rød flag. Herefter luffede danskerne op, passerede over vindøje og faldt af til en kurs der var mere end 90 grader fra vindretningen og gennemførte derfor deres straf.
Umpirerne fjernede ikke strafflaget efter DEN havde udført straffen. Det skriver sejlsport.dk
Baneledelsen konstaterede ikke hvor DEN var i forhold til mållinjen efter at have gennemført staffen. ESP krydsede mållinjen efter DEN havde taget sin straf. Baneledelsen scorede ESP som vinder af matchen.
Juryens konklusion på den genåbnede høring er at umpirerne ikke fjernede strafflaget korrekt lige da straffen var udført, og derfor kunne baneledelsen ikke identificere båden der krydsede mållinjen først, forklarer sejlsport.dk
Kvinderne sejler klokken 13 dansk tid.
49er på vej op igen - er nr. 7
Allan Nørregaard og Peter Lang var nærmest ude af medaljestriden, før sejladserne i går, men i går knaldede de to 4. pladser hjem og er nummer 7. De har nu kun 6 point op til bronzepladsen.
- Vi havde bedre fart, det går bedre nu, sagde Allan Nørregaard fra Kolding Sejlklub i går, da vi mødte ham lige efter medaljeceremonien.
470erne havde dårlig dag
Henriette Koch og Lene Sommer sejlede en 14. og 16. plads hjem og er nu nummer 15 i det 20 både lille felt. Det ser ud som om en medalje er langt væk fra KDYerne. Der mangler dog at blive sejlet 4 sejladser før medal race på fredag i 470erne.