Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Phillip Guhle hænger altid længst ud på de billeder vi har fået af det svensk-danske hold. Foto: VMRT

Interview med VM-sølvvinder i matchrace, Phillip Guhle

Efter sejlads i Monsoon Cup i Malyasia tog KDYeren Phillip Guhle VM-sølv med Bjørn Hansen i ALPARI Match Racing World Tour. Minbaad.dk interviewer trimmeren fra Skovshoved.

Af Troels Lykke |

Phillip Guhle, I var tæt på at vinde VM-guld i matchrace, men tog sølv. Er I skuffet eller OK?

- Selvfølgelig er vi kede af det. Det var et mål vi satte os i starten af 2011 der forsvandt for næsen af os igår.

Vi følte at vi var på toppen og vi havde rigtig god fart i båden, men nogle dumme taktiske beslutninger gav medaljen til Ian.

Jeg var sikker på vi ville slå Ian Williams, men holdets nerver var nok ikke til det, med lidt bedre held og måske lidt skarpere taktik havde vi slået ham her. Vi havde i hvert fald fartoverskuddet.

Nu skal vi igennem præmieoverrækkelsen og den lange flytur hjem til familierne som nok havde håbet på lidt mere, specielt også da privatøkonomien lider lidt efter sådan et tab.

Det var min umiddelbare plan at sørge for familien kunne flytte til et lidt større sted, vi bor nu på må 60 kvm med 3 børn og hund, men når man ikke vinder guld i sådan en konkurrence her må det jo nok udsættes lidt, selvom det har været en god sæson skal man klare sig godt til de her stævner for at kunne forsørge sin familie.

Hvad sker der fremover med dig og karrieren?

- De næste par måneder bliver med meget fysisk træning (jeg har skulle tabe mig en del for at sejle her), en god jul og til februar ser det ud til min sæson starter lidt igen med træning og sejlads med et polsk hold, derefter må vi se hvad der sker.

Jeg er ikke sikker på hvordan holdet ser ud til næste år, da det er en dyr affære at sejle på det her plan, vi har haft et godt samarbejde med vores sponsor Mekonomen og Marinshopen, men i de her tider er det svært at være sikker på forlængelser af sponsoraftaler og det er vi nødt til for at kunne køre en sådan kampagne.

Hvad sker der ellers?

- Jeg er selv involveret i et par andre projekter, som bl.a. katamaranen M32 og lidt Melges. Jeg ville ønske der var flere nordeuropæiske hold i RC44, TP eller Volvo Ocean Race. Uden de store hold i Danmark bliver det svært for nationen at gøre sig bemærket indenfor sejlsport på andre måder end til OL, siger Phillip Guhle til minbaad.dk.

Danskerens ISAF-VM-sølvmedalje. Foto: Phillip Guhle

Se sejladser fra Monsoon Cup

Monsoon Cup - slutstilling
Taylor Canfield (ISV) USone
Phil Robertson (NZL) WAKA Racing
Ian Williams (GBR) GAC Pindar
Peter Gilmour (AUS) YANMAR Racing
Bjorn Hansen (SWE) Mekonomen Sailing Team
Keith Swinton (AUS) Black Swan Racing
David Gilmour (AUS) Team Gilmour
Pierre-Antoine Morvan (FRA) Vannes Agglo Sailing Team
Adam Minoprio (NZL) Alpari Racing Team
Laurie Jury (NZL) Kiwi Match Sailing Team
Johnie Berntsson (SWE) Berntsson Sailing Team
Jeremy Koo (MYS) KFC Malaysia/KRT

content-loader
content-loader
content-loader