Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Det er ikke Hestbæk og Olesen på billedet.

Hestbæk og Olesen ligger stadig til OL-plads

5 min. før start vil fokkevognene pludselig ikke køre. Claus ligger under dæk mens jeg prøver at rette båden ind til en start, ca. 7-8 både fra læ mærke. Hestbæk skriver igen fra VM.

Af Troels Lykke |

Michael Hestbæk skriver igen på facebook. Denne gang om tirsdagens 4. sejlads, hvor holdet tog en 13. plads og nu ligger de nummer 8, viser resultatlisten:

Der er blandt favoritterne stor enighed om at spille venstre siden op af første kryds da der ligger mere vind inde mod land. 

Med ca. 1 min. og 20 sek. er Claus klar igen og vi kommer fint afsted med Flavio Marazzi fra Schweitz i læen og Ian Percy ca 3-4 både oppe til luv.

Vi er med i den gruppe der skyder frem på venstresiden. Desværre sidder hele feltet i en langsomt højre drejsende vind, og tingene ser bare dårligere og dårligere ud op af krydset. 

35 ved første mærke

Jeg tror vi er omkring 35 ved første mærke men rammer nogle rigtig gode spor ned af lænseren samtidig med vi har super god fart i båden. Kommer rundt om bundmærket som 15-17 stykker. Kanon lænser, vi er tilbage i gamet :-)

Andet kryds skulle også vise sig et være en af de svære. Denne gang med et langsomt drejende venstre vrid. 

Faktisk ligger vi 9-10 stykker halvvejs oppe men spiller så højre siden til sidst, i den tro at vinden hopper tilbage inden vi kommer til topmærket. Det gør den ikke og vi taber dem vi havde vundet :-(

Godt på læns

Ned af sidste lænser går vi endnu engang super godt og slutter som nummer 13 i mål desværre en bådslængde efter en gruppe på 4 fire både hvor to af vores værste konkurrenter lå i, men sådan er sejlsport. 

For nogen af vores andre hårde konkurrenter var dagen også fyldt af dramatik. Ikke længe efter start sejler det Italienske team direkte ind Spanierne. Så hårdt at begge både bliver nødt til at udgå af sejladsen.

Ingen OL-plads er hjemme endnu

Italien er nu uden chance for at kvale, men spanien får godtgørelse og indtil videre 12 point. og ligger på nuværende tidspunkt a' point med os. 

Faktisk så har 8,9,10,11,12 og 14 ved dette VM ikke kvalet endnu ……. SO THE GAME IS STILL ON :-)

I dag er det hvile/reserve dag. Så vi må vente lidt endnu før spændingen bliver udløst. Fredag er sidste dag, med mindre vinden driller og vi bliver nødt til at bruge Lørdag som reserve dag, skriver Hestbæk.

På billedet ses Benny Andersen og Mogens Just, der på en 31. plads ligger lige foran Johnny Jensen og Jacob Groth.

content-loader
content-loader
content-loader