Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Hestbæk og Olesen har fundet farten.
Kapsejlads
Begge har før sejlet OL i Starbåden.

Olesen: OL-plads i Starbåd har gode odds

- En dansk OL-kvalifikation har ganske gode odss, vurderer Claus Olesen overfor minbaad.dk efter en 7. plads i dag. I dag sejles sidste VM-sejlads. Duoen er pt. nummer fem.

Af Troels Lykke |

Michael Hestbæk og Claus Olesen er ved at kvalificere en dansk OL-Starbåd, en klasse der desværre er ude af OL efter OL i England. 

I dagens 5. sejlads viste den danske duo super takter med en 7. plads og nu er de på en femteplads ved VM i Hyeres og de har mulighed for bronze. 

Sejlede sig op igen-igen

De sejlede sig ganske enkelt op fra en placering i slutningen af 20erne og op gennem feltet og lå på et tidspunkt på en 3. plads, fortæller aarhus-sejleren Claus Olesen til minbaad.dk her til aften.

- Vi sejlede i 5-7 knob vind i dag, vi har arbejdet hårdt for det i stævnet, vi har god fart og har tit arbejdede os op i feltet. Det er ærgerligt vi går så stærkt i let luft, så det er synd med alle de muskler vi har, siger Claus Olesen på sit lune jysk.

To modstandere SKAL slutte i top 4

Der sejles i stævnet om fire OL-pladser. Og den ene plads er nu gået til kiwierne, mens Spanien, Kroation, Grækenland og Østrig kæmper om den sidste.

Alle dem ligger Hestbæk og Olesen foran.

-  De tre både der ligger helt ens efter os, de vil slås mere for de sidste placeringer. Vi har ganske gode odds, da de tre efter os, skal tage en top 6-placering, hvis vi bliver efter en 25. plads, som er vores fratrækker. Men vi vil holde øje med de andre og det gjorde vi også i dag, siger Claus Olesen.

Skal Hestbæk og Olesen sejle OL ?

Selvom Hestbæk og Olesen ligger langt foran Mogens Just og Benny Andersen, så er der på nuværende tidspunkt stadig en teoretisk mulighed for at det bliver Just og Andersen, der skal sejle for Danmark til sommer i Sydengland. 

De ligger dog langt efter Hestbæk og Olesen i OL-udtagelsen. Og ved VM ligger de lige nu på 26. pladsen.

Man har for længst aftalt at VM i Australien, VM i Hyeres og Sail For Gold er OL-udtagelse for den danske Starbåds-klasse. 

Resultatlisten fra VM i Starbåd

content-loader
content-loader
content-loader