Kirketerp skal nu undervise på Oures Big Boat
Sommerkurset Oure Big Boat Sailing får nu input fra dette års Volvo Ocean Race med ny mand ombord, Martin Kirketerp.
Af Troels Lykke |
Martin Kirketerp, der senest sejlede med Team Sanya fra Miami til Lissabon i Volvo Ocean Race, bliver underviser på storbådskurset Oure Big Boat Sailing.
Det sker sammen med to andre topundervisere, som er de tidligere Volvo-sejlere Jens Dolmer fra Erisson og Bouwe Bekking.
Sidstnævne er blandt verdens ti mest respekterede jordomsejler-skippere og ham kan du nu møde når der undervises ved Svendborg på 62 fods Big Challenge.
Sommerkurset kører 5. aug - 11. august på Oure Højskole, pris: DKK 3.995,-.
Se mere på www.oure.dk/sommerkurser/specialkurser/sejlads/sejl-6-oure-big-boat-sailing