Gå til hoved-indhold
Mads Christensen vil nu tale kapsejlernes sag, går vi udfra. Foto: Troels LykkeSejlklubber
Mads Christensen vil nu tale kapsejlernes sag, går vi udfra. Foto: Troels Lykke

Kapsejler og sejlmager kommer i DS-bestyrelse

Mads Christensens er sikker på et sæde i Dansk Sejlunions bestyrelse, når der er generalforsamling 24. marts i Odense. Læs valgoplæget her.

Af Troels Lykke |

Mads Christensen er 44 år bosat på Frederiksberg, hvor han også er opvokset. Han arbejder som sælger for North Sails i Allerød.

- Mit sejlerliv startede med optimistjolle og senere 606 og Yngling. 3 år i Olympiske klasser som Soling og Starbåd, fortæller Mads Christensen fra Hellerup Sejlklub.

Sejler nu mest DH, klasse og tursejlads. Tursejladsen startede som lille sammen med mine forældre, hvor det blev til mange weekend og sommerferieture. Senest har jeg været sejlet over Atlanten 2 gange, senest i 2011. Har været træner for Tysk, Græsk, Australsk og Dansk sejlerlandshold.

Hvorfor stiller jeg op?

Tid til at betale tilbage

Igennem min liv som kapsejler og tursejler har jeg fået hjælp og støtte fra Unionen, Sejlklubber og hjælpere. Jeg føler at, det er tid til at give tilbage. Jeg har selv mødt Dansk Sejlunion på godt og ondt, og jeg mener med min erfaring har jeg masser at byde ind med.

Hvad vil jeg arbejde for?

Bedre vilkår til frivillige

Igennem min sejlsports karriere, som har budt på 6 x VM og mange nationale og internationale mesterskaber, reflektere jeg tit over alle de frivillige hjælpere, jeg har mødt på min vej. 

Uden dem ville der ikke være mange kapsejladser, hvad enten det er lokalt eller nationalt, der blev til noget. Mange havne ville for tursejlere ikke være så spændende uden frivilligt arbejde i klubberne. Jeg vil arbejde for bedre vilkår og gøre det, at være frivillig hjælper mere attraktivt.

Større internationalt samarbejde

Mange danske sejlere drømmer om at sejle stævner i Tyskland, Sverige eller Norge. Mange bliver bremset i drømmen fordi, i Tyskland sejler man ORC, Sverige IRC og Danmark DH. 

Dette er ikke en klage over DH, som er en udmærket handikap regel. Men det må kunne lade sig gøre at reformere det område, så vi sejler efter samme regler. Jeg vil arbejde for et større samarbejde på tværs af landegrænser, specielt med vores nordiske brødre.

Sejlsporten mister for mange unge

Sejlsporten mister mange sejlere efter optimist jollen og i min tid er det kun blevet værre. 

Det skal være mere cool at sejle, nye trends som kites, brætsejlads og apps skal holde unge inde i sporten. Der skal arbejdes tættere med vores profsejlere, som skal være forbilleder, og som skal arbejde tættere med Dansk sejlunion.

Generelt

Vil arbejde på at vende den negative trend med hensyn til deltagerantal på kapsejladsbanerne landet over. 

Har senest været med til at kick starte DM i DH, som nu er blevet til Danish Big Boat series og ØRC-Øresund Rally for Cruisers. 

Jeg har i de sidste 10 år arrangeret trim cups, samt været ivrig foredragsholder i store som små klubber landet over. På de ture har jeg hørt mange meninger undervejs og jeg er indstillet på at der skal tænkes ud af boksen for at bryde den negative trend.

Arbejde for større åbenhed, Dansk Sejlunion skal være tættere på medlemmerne. Jeg vil hjælpe Unionen til at holde fokus på de vigtige ting som, at skabe et bedre sejler miljø og bedre vilkår for alle dens medlemmer.

Mads Christensen

content-loader
content-loader
content-loader