Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Netreklamer er fortsat i vækst. Det er vi glade for på minbaad.dk, der er et rent netmedie.

Netreklamer vokser igen - nu med 10 procent i år

I forhold til 2011 bruger virksomheder igen flere penge på netreklamer. - Det giver os mod på mere udvikling, siger bestyrelsesformand på minbad.dk. Store dagblade viser til gengæld tocifrede tab.

Af Troels Lykke |

Vi kan nu mærke at flere og flere, selv store etablerede virksomheder, har fået øje på minbaad.dk, der hver dag leverer nyheder til sejlere.

Og det er er helt i tråd med tendensen om at netreklamer vokser. For ifølge Berlingske Business Media, peger vækstpilen op.

Således forventer Institut for Reklame- og Mediestatistik (IRM) med hjælp fra den danske markedsanalytiker Ole E. Andersen, at netreklamer vil vokse med 10 procent i år, set i forhold til sidste år.

Minbaad.dks bestyrelsesformand: Mod på mere udvikling

Om den udvikling, siger bestyrelsesformand på minbaad.dk, Morten Lorenzen:

- Det er altid dejligt at blive officielt bekræftet i en trend, som vi har set på vores rendyrkede internet site minbaad.dk igennem længere tid. Det giver os mod på at udvikle vores platforme yderligere, og forhåbentlig kan andre, lidt konservative annoncører i bådbranchen, også se værdien i at flytte flere af sine annonce kroner fra den gamle verden over til den nye.

Samlet set peger vækstpilen ned for det danske mediemarked, hvor TV og dagblade oplever fald i annonceindtægterne fra ni til over 20 procent.

Det forventes at reklameomsætningen her hjemme vil lande på 14,9 mia. kroner, hvilket er et minus på 4,9 procent i forhold til 2011.

content-loader
content-loader
content-loader