TV: Bådejer Allan Jensen reddede 21 liv på Utøya
Allan Jensen var en helt i et virvar af massemord og kaos, og en mand som trodsede al sund fornuft og sejlede mod øen for at redde de unge fra Breiviks kugler.
Af Troels Lykke |
69 personer mistede livet for Anders Behring Breiviks kugler på den norske ø Utøya.
At antallet trods alt ikke blev højere er blandt andre danske Allan Jensen skyld, da han tog sin båd og sejlede mod øen og samlede unge om bord.
- Hvert smæld, vi hørte fra øen, kunne være et dødbringende budskab, siger Allan Jensen, der reddede børn og unge op i sin båd og væk fra den norske massemorder på Utøya, skriver eb.dk.

