Ny verdensrekord i fart - Vestas Sailrocket sejler 59,23 knob - nu video
Paul Larson slår nu verdensrekorden, der før lød på 55,65 knob over 500 meter, sat af en kitesurfer. Australieren peakede i går med 62,52 knob.
Af Troels Lykke |
Paul Larsen og hans crew væltede sig i går i champagne i Namibia, efter at de har sat ny speedrekord i verden med en gennemsnitsfart på 59,23 knob, sat over 500 meter.
- Jeg sidder her med herlig fransk champagne og smilende mennesker, siger en glad Paul Larson på sin hjemmeside efter rekorden, der nu skal godkendes af WSSRC.
Topfarten for Vestas Sailrocket 2 var på hele 62,52 knob.
Paul Larson og Vestas Sailrocket team i Namibia.