Gå til hoved-indhold
Vinderne (fra venstre) Frederik Berg, Anders Nørrelykke, Lukas Lier og Konrad Floryan.Kapsejlads
Vinderne (fra venstre) Frederik Berg, Anders Nørrelykke, Lukas Lier og Konrad Floryan.

Sejr til Hellerup hold til U-DM i matchrace

Til Ungdoms DM i matchrace i Vejle i weekenden tog Hellerup drengene, Lucas, Frederik, Anders og Konrad guld. Vinden var drilsk så der blev kun sejlet lørdag.

Af katrine bertelsen |

Sejlklubben Neptun i Vejle var i weekenden vært for et større arrangement –  HELLY HANSEN Vejle Fjord Weekend. I disciplinen matchrace – der var Ungdoms DM – vandt Hellerup sejlerne Lukas Lier, Frederik Berg, Konrad Floryan og Anders Nørrelykke titlen i en Match 28.

Der var syv deltagende hold modsat kun seks sidste år. To af holdene kom fra hhv. fra Tyrkiet og Sverige. Forhåndsfavoritter til DM titlen var OL-træner Martin Boidin og besætning, samt Lucas Lier og besætning.

Svært at sejle i ingen vind

- Vi fik efter udskydelse og venten lørdag morgen pga for lidt vind, først hen over eftermiddagen gennemført hele round robin, fortæller Frederik Berg. Så vi var færdige kl. ca 18.30.

- Vejret var, bortset fra den svage vind, rigtig godt, og den høje varme sammen med den hårde matchrace gjorde at Vi måtte skifte t-shirts flere gange under vejs, siger Frederik.

Søndag blev semifinale og finale ikke sejlet, på trods af, at alle både var på vandet og ventede på vind.

- Men der var ingen vind, og der kom ingen vind, så banelederen sendte os på land kl. 14.30, lyder det fra Frederik.

Det samlede resultat var derfor den samme som stillingen lørdag. Den tyrkiske besætning fik førstepladsen, men da de ikke kan vinde et DM blev det Hellerup holdet der gik med guldet.

Frederik Berg siger, - Det var vores første stævne sammen, og vi vandt DM. Det var stort.

Sølvet gik til Martin Boidin, og bronze gik til et lokalt hold fra Vejle. Vi kan ikke finde resultaterne fra matchrace på Sejlklubben Neptuns hjemmeside, måske de kommer senere?

content-loader
content-loader
content-loader