Sejlerne er allerede mørbanket i Stillehavet
Det er hørt før, men sejlerne mener det: Starten i Auckland har været den hårdeste start på et Volvo-ben nogensinde, skriver Bolette Lauridsen, der følger sejladsen tæt.
Skipper Chris Nicholsen fra Camper udtaler efter starten i New Zealand i Volvo Ocean Race:
Chris Nicholsen fra Camper udtaler 'Helt sikkert de hårdeste 24 timer, jeg kan huske fra de 4 seneste udgaver af denne sejlads. At komme over bølgerne er som at lege russisk roulette. Hver gang håber man på det bedste.'
Martin Strömberg fra Groupama udtrykker det således:
Disse 2 dage vil gøre, at vi vil nyde alle andre dage i vores liv'.
Korteste stop i Auckland
Og dette efter det korteste stop på ruten, hvor de dårlig nåede at få sovet og slappet af. Amory Ross på Puma er usikker på, om de faktisk stoppede eller om det blot var en meget livagtig drøm. Dette udelukkende pga af den træthed de allerede føler!
For Auckland har tydeligvis gjort kæmpe indtryk på alle hold. Den fantastiske modtagelse alle bådene fik, selv midt om natten, den overvældende opbakning, mængde af både på vandet og mennesker på havnen. En uge længere ville have været ideelt på alle plan, fornemmer man på udmeldingerne.
Kroppen får et chok
Alle har forventet og forberedt sig psykisk de hårde forhold, dette ben er kendt for. At det skulle være lige fra starten, var nok lidt uventet. Dette sætter fysikken og maven på noget af en prøve.
Kroppen får jo et chok, når den det ene øjeblik befinder sig i ro på landjorden og det næste bliver fuldstændig uforudsigeligt væltet rundt, når båden banker afsted på bølger på op til 6 meters højde og i vind på op til 45 knob i stødene.
Værst er det om natten, hvor de ikke kan nå at reagere på bølgerne og lette 'faldet'.
Vandet vælter ind
Vandet vælter ind over dækket, så man intet kan se. Man kan ikke gå på båden, så de kravler rundt med sikkerhedsline og hjelm. Når de skal i læen for at slække lidt på skødet, må rorsmanden falde lidt af, ellers bliver trimmeren skyllet hen af dækket.
Ingen spiser og de fleste er søsyge. Der tælles flere 'kødstykker', mere end egentligt mandskab om bord på de fleste af bådene. Der spises søsygepiller, som var det slik.
Alt er besværligt! Manøvre, påklædning, søvn. Soveposen er våd og den er tidligst tør om 14 dage.
Tingene flyver rundt. Telefónicas køkken gik i dørken og Xabi Fernandez ligeså - da hans køje bukkede under. Han bliver nu kaldet tykke, selvom han påstår, at han er tynd. Rart at der, trods alt, er plads til et smil her og der.
Sårede 'krigere'
Benet har endda et par enkelte sine sårede 'krigere' på samvittigheden. På Puma ligger fordæksgast Casey Smith fra Australien med dårlig ryg.
Den har plaget ham på tidligere ben, men mens han, som så mange gange før, skulle flytte et sejl, gik det så galt, at han nu ligger på langs.
Ved siden af ham ligger Thomas Johanson fra Finland med en skulder, der gik af led. Han blev ramt af en bølge, der kom uventet, da han var på vej på dæk for at starte sin vagt og sendte ham gennem cockpittet.
Thomas Johanson er med, som erstatning for Kelvin Harrap... Kelvin Harrap trængte til hvil, da han er plaget af Karpaltunnelsyndrom, hævede sener i håndledene, og seneskedehindebetændelse i albuen. Thomas Johanson er så småt tilbage på dækket.
Materielskade
Abu Dhabi er eneste båd, der har lidt større materielskade. Det er virkelig en balanceagt, at holde farten oppe og grejet helt. På dette ben vigtigere og sværere, end på de andre, er den klare melding fra alle bådene.
Forholdene gør det meget kompliceret at reparere undervejs, hvilket også var grunden til, at Abu Dhabi vurderede, at det ville være mere effektivt at tage tilbage til Auckland og få repareret deres indvendige skot. Frem for at gøre det ude på vandet.
Alle er mørbankede
Efter blot godt 2 døgn på havet, er alle fuldstændig mørbankede og de er kun lige akkurat startet på det længste, koldeste og sejeste ben af dem alle.
Dette har været et helvede.
Efter stormen kommer stilheden
Her i starten af 4 døgn konstaterer Iker Martínez fra Telefónica meget poetisk; 'Efter stormen kommer stilheden'. Der jo så er stilhed, før storm. Det er kun et spørgsmål om tid, før det går løs igen.
Tiden skal udnyttes effektivt til reparere både krop og båd. Der skal spises og soves, så 'kødstykker' bliver til mænd i topform.
Ting skal fæstnes og ordnes, mens muligheden for at komme ud i krogene og op i masten er der. Kun for at blive rusket godt og grundigt igennem igen om kort tid...
Cammas på Groupama glæder sig over 'sejlads uden chok' på nogenlunde fladt vand. De har nu alle sejl klar og ordnet nogle lækager.
Puma har kunnet tjekke de stilskadekommende grundigere. Thomas Johanson skulder er 'faldet' på plads, men Casey Smith ryg har ikke det ikke godt.
Ken Read overvejede at sejle til Chatham Øerne, men ser nu tiden an før han vurderer, om Smith må i land ved Kap Horn.
Og hvordan. Derudover fungerer al deres navigationsudstyr igen, efter at de har haft en mand i masten.
Sanya har fået styr på kommunikationskanalerne og vi kan snarest forventer rapport fra Kirketerp og co.
Abu Dhabi tilbage
Abu Dhabi er tilbage på banen. De kæmper med vind fra mindst 2 retninger og bølger, der rammer skroget fra alle retninger. Craig Satterthwaite blev væltet af 'scenen' af en bølge, der kom mest bagfra... Hvilket han ikke lige havde prøvet før.
De nyder godt af, at resten af flokken ligger stille og har hentet rigtig meget ind. De ligger nu godt 300 mil efter Telefónica, der hænger fast i førerpositionen med det yderste af neglene. Groupama og Puma er lige i hælene på dem. Sanya er rykket op på en 4. plads.
Der er kun små 12 mil imellem de 5 forresten både på nuværende tidspunkt. Alle søger desperat efter den vind, der kan give dem et skub ud af feltet.
Andrew Cape på Telefónica forventer 24 timer med ro i hvert fald. Cammas på Groupama kan ikke lige få øje på vinden heller. Ud over i den iszone, hvor de ikke må sejle. Han mener, at det kan vare op til 7 dage, før der virkelig sker noget.
Hold ud, de herrer og hold jer sikre.
Martin Kirketerp er med på kongeetapen fra New Zealand til Brasilien.