TV: Vi tester automatisk betjening af fokken
Minbaad.dk har i Tyrkiet testet ny Bavaria Vision 46, med Lewmars nye system, hvor man med et tryk på en knap kan slække og hale fok hjem.
Det virker uvirkeligt, at man blot trykker på en knap hvorefter at fokken slækkes ud og hales ind på en ny halse, men sådan er det på Bavaria Vision 46, har vi netop konstateret i Tyrkiet ved Izmir.
Det ser lidt vildt ud når spillet selv slækker ud i den ene side og haler ind i den anden på de store Lewmar-spil.
Man skal vende en anelse roligere, men systemet virker, hvor også storsejlet kan justeres ind og ud, via tryk på en knap.
Med andre ord er der her tale om fuldautomatisk sejlads, for dem der ikke ønsker at justere sejlene manuelt med Lewmars Revo self-tacking system.
Bavaria har eneret på systemet i cirka et år, fik minbaad.dk af vide i Tyrkiet under bådtest ved Izmir i denne uge.
Sætter man spilhåndtaget i et af spillene bliver systemet manuelt.
Så vender vi. Systemet virker, men koster også ekstra.