Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Niels Frich har sin beneteau Oceanis 337 liggende i Brøndby Havn. Foto: Brondbyhavn.dk

Læser: Bådforsikring hos Quality Maritime er varm luft

Jeg har netop haft brug for Quality Maritime efter påsejling af en sten, men hvad hjælper det at kontingentet er billigt, når forsikringen er en lodseddel, siger Niels Frich fra Brøndby Sejlklub.

Af Troels Lykke |

Niels Frich fik motorstop og drev med sin sejlbåd Beneteau Oceanis 337 ind på sten og fik takseret skader på 130.000 kroner. Han har en selvrisiko på 20.000 kroner. Lige nu gør han et krav på 110.000 kroner gældende over for Quality Maritime.

Her er Niels Frichs læserbrev:

Quality Maritime Insurance AS er dog ikke et forsikringsselskab, men en ”broker”, som udbyder billige forsikringer og formidler forsikringsansvaret til et forsikringsselskab.

Quality Maritime leverer forsikringsbetingelser på deres papir og administrerer opkrævning. Quality Maritime ”sælger” herefter forsikringsportefølgen til forsikringsselskaber rundt om i verden – og beholder selv en ”lille provision” for ydelsen.

Quality Maritime antages at ca 2000 forsikrede både i Danmark.

Tidligere år var forsikringsselskabet hjemmehørende i Norge og senest i Danmark. Men sidste år flyttede Quality Maritime forsikringen til Lemma, hjemmehørende i Gibraltar.

Selskabet var på det tidspunkt i økonomiske problemer – og var selvfølgelig interesseret i (billigt) at forsikre kunderne hos Qualirty Maritime.

Forsikringen blev tegning uden dækning af de nordiske landes forsikringsgaranti. Dette blev ikke nævnt over for kunderne – men beskrevet som fornyelse af forsikringen på samme vilkår.

Da så forsikringsselskabet ikke havde flere penge, så gik Lemma, Gibraltar, i betalingsstandsning.

Hvad værre er, så ophørte Quality Maritime også med at hjælpe deres nødstedte kunder økonomisk.

Quality Maritime er varm luft, som driver investeringsvirksomhed med forsikringstageres indbetalinger. Hvad hjælper det at kontingentet er billigt, når forsikringen er en lodseddel, hvor der måske er udbetaling, hvis skaden rammer dig.

Quality Maritime har ikke forsikrings-genet og fortjener ikke fremtidige forsikringskunder.

Når de een gang kan lade kunder i stikken, så kan de gøre det igen. De antager givet vis at nogle få fortabte kunder ikke kan påvirke deres glimrende forretningskoncept og billige forsikringer.  

Hvis nogen skulle lade sig friste af Qyality Maritime’s billige bådforsikring, så bør de genoverveje sagen, da der kan være en væsentlig grund til deres billige forsikring! Forsikringen kan være varm luft.

Med venlig hilsen
Niels Frich
Brøndby sejlklub - 425

content-loader
content-loader
content-loader