Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Det er vist Saugmanns båd i dag, hvor ikke alt flaskede sig. Foto: Christophe Favreau

505-VM: Saugmann og Görge væltede oveni topmærket

Stillingen på Barbados, efter 8 sejladser, er at verdensmestrene fra 2012, Saugmann/Görge er på en 8. plads og Bojsen-Møller ligger på en 10. plads. Saugmann er ikke helt tilfreds med fejlprocenterne.

Af Troels Lykke |

Dag 4 ved 505-VM på Barbados i Caribien blev en god dag for Bojsen-Møller, og en knap så god dag for Saugmann/Görge.

Bojsen-Møller lavede en sjette- og en førsteplads, imedens Saugmann/Görge fik en niende og en 10. plads.  Det skriver Jan Saugmann til minbaad.dk fra Barbados.

Saugmann/Görge lavede flere fejl i løbet af de to sejladser, bl.a. en kæntring oven i topmærket, så ud over at skulle have båden på ret køl, skulle vi så også lave 360 grader.

720 graders straf - ikke måden at vinde på

I dagens anden sejlads var vi nødt til at lave en 720 graders, efter en episode ved topmærket. Det er ikke måden at vinde VM på.
 
Dag 5 blev noget bedre for Saugmann/Görge, og ret skidt for Bojsen-Møller. Alligevel betød det at Saugmann/Görge gled ned af tabellen, og Bojsen-Møller rykkede op ad tabellen, p.g.a. en ekstra fratrækker der kom i spil.

Saugmann/Görge fik denne dag en tredje- og en niende plads, og Bojsen-Møller fik en 23. og en 10. plads.
 
De samlede placeringer er lige nu at Saugmann/Görge ligger på en ottende plads og Bojsen-Møller ligger på en 10. plads. Der er tre tyske besætninger der skal afgøre VM imellem sig i dagens enlige og stævnets sidste sejlads.

4. plads inde for rækkevidde
 
Med en god indsats kan Saugmann/Görge realistisk rykke op på en fjerde plads, hvis de andre både på fjerde – syvende pladserne ikke klare sig så godt.

Det ser lidt mere sløjt ud for Bojsen-Møller som har flere point opad i tabellen, men en ottende plads kan det da blive til, med en god præstation. Under alle omstændigheder ville det jo være rart at slutte godt af, så der vil blive kæmpet for det, fortæller Jan Saugmann.

content-loader
content-loader
content-loader