Gå til hoved-indhold
CTEKs nye LITHIUM XS er designet til at sikre LiFePO4-batterier størst mulig ydeevne og  levetid. Foto: CTEKUdstyr
CTEKs nye LITHIUM XS er designet til at sikre LiFePO4-batterier størst mulig ydeevne og levetid. Foto: CTEK

Ny svensk oplader til Lithium 12V batterier

LITHIUM XS er en professionel oplader til 12 V litiumbatterier. Det er svenske CTEK der har udviklet laderen, prisen er 999 kr.

Af katrine bertelsen |

Svenske CTEK designer og udvikler batteriopladere til alle typer bly/syre-batterier. Nu er de kommet med en lader til lithium-batterier.

- Flere og flere ser fordelene ved litiumbatterier. Det er en stigende tendens, og som innovationsfirma er det vores pligt at sørge for, at der findes gode batteriopladere til dem, siger Sören Hofgaard, salgschef hos  CTEK.

Små, lette og stærke er nøgleordene for litiumbatterier eller LFP- og LiFePO4-batterier, som de også kaldes. Lige som andre batterier behøver de vedligeholdelse og opladning, og jo  mere avancerede de er, desto højere krav stilles der til opladeren. CTEKs nye LITHIUM XS er designet til at sikre LiFePO4-batterier størst mulig ydeevne og  levetid.

Opladeren kobles direkte til batteriet i køretøjet/fartøjet, og den automatiske 8-trins  opladning begynder så snart kontakten sættes til strømmen, og kan startes når som helst ved at trykke på Reset-knappen.

Med ladestrøm på op til 5 A er LITHIUM XS meget fleksibel og kan oplade LiFePO4-batterier fra 5 Ah til 60 Ah og vedligeholdelsesoplade batterier op til 120 Ah.

Litiumbatterier er vedligeholdelsesfri og vejer op til 70 % mindre end et gammeldags batteri.  Litiumbatterier kan også klare mange opladninger, derfor er den samlede gevinst ved litiumbatterier attraktiv for mange.

Tekniske fakta om LITHIUM XS

  •  Ladespænding: 13,8/14,4 VDC
  •  Ladestrøm: Max 5A
  •  Type af oplader: Helautomatisk opladningsprogram i otte trin
  •  Type af batteri: 12 V litiumjernfosfat (LiFePO4)
  •  Batterikapacitet: 5-60 Ah, op til 120 Ah ved vedligeholdelse

Vejledende pris: 999 kr inkl. moms

content-loader
content-loader
content-loader