Gå til hoved-indhold
Team Viltoft med Michael Hestbæk som taktiker. Foto: Jes AndersonKapsejlads
Team Viltoft med Michael Hestbæk som taktiker. Foto: Jes Anderson

Nations Cup i gang - følg det live med Lorenzen og Gorm

Kanonsalutter bragede ud over Fænøsund tirsdag aften for at markere, at ISAF Nations Cup 2013 Grand Final er i gang med 85 sejlere fordelt på 17 hold fra 11 lande.

Af Troels Lykke |

I dag klokken 10 går de første to flights i gang ud for Middelfart Marina. Der er i alt 85 sejlere, som bliver til 17 hold fra 11 lande. Indtil lørdag eftermiddag sejler de i to grupper; open eller kvinder.

Den unge lokale matchraceskipper Nicolai Sehested og hans fire mands besætning er en af favoritterne. Og de har et godt afsæt, da Sehested ligger i top 12 på verdensplan.

Men skipperen er ikke meget for at tage favorittitlen på sig.

"Der er mange gode teams med, så vi skal være glade for bare at ende i top fire eller fem," siger han.

Flere danske hold
En anden dansk favorit er Rasmus Viltoft, som slog alle de andre danske teams under Danish Qualifier i april måned.

Derfor burde hans selvtillid være i orden. På kvindesiden er der kun den erfarne skipper, Lotte Meldgaard, som forsvarer de danske farver. Mændene sejler i DS37 og kvinderne sejler i Match28'er.

Svære forhold
De svære vind- og strømforhold i Fænøsund kommer til at udfordre holdene og gøre flights'ne endnu mere spændende at følge for publikum på land. En stor vanddybde ved molen, hvor bådene kommer helt tæt på, gør, at det er ekstremt publikumsvenligt.

De erfarne kommentatorer, Gorm og Morten Lorenzen, vil give overblikket for tilskuerne, og der er live-streaming på nettet for dem, som ikke kan være i Middelfart.

Se mere på www.nationscup2013.dk.

Nations Cup deltagere

Open:
 Group A
 Victor Ogeman (Sweden)
 Nicolai Sehested (Denmark)
 Rasmus Viltoft (Denmark)
 Arthur Herreman (France)
 Maximilian Soh (Singapore)
 Magnus Brun (Denmark)
 Philip Bendon (Great Britain)

Group B
 David Gilmour (Australia)
 Dustin Durant (USA)
 Peter Wickwire (Canada)
 Ashlen Rooklyn (Australia)
 Wataru Sakamoto (Japan)
 Henrique Haddad (Brazil)

Women's
 Juliana Senfft (Brazil)
 Lotte Meldgaard (Denmark)
 Sandy Hayes (USA)
 Anne Marit Hansen (Norway)

content-loader
content-loader
content-loader