Gå til hoved-indhold
Sarah Gunni, der tog en flot sølvmedalje i Laser Radial til Word Cup på Mallorca, skal måske til at kalde sin båd en Torch. Foto: Jesus RenedoUdstyr
Sarah Gunni, der tog en flot sølvmedalje i Laser Radial til Word Cup på Mallorca, skal måske til at kalde sin båd en Torch. Foto: Jesus Renedo

Laser skifter navn til Torch

En af verdens mest populære jolleklasser kan komme til at skifte navn, efter den Canadiske Bruce Kirby – der ejer rettighederne til designet – har skiftet producent.

Af katrine bertelsen |

På grund af problemer med rettigheder til Laser-navnet, kan den populære jolle komme til at skifte navn fra Laser til Torch.

Canadiske Bruce Kirby er manden som designede Laser-jollen i 1970. Men han ejer kun rettighederne til designet, men ikke til navn og logo. Det skriver seilas.no.

Navn og logo var i sin tid ejet af en partner, men blev senere overdraget til den autoriserede producent, LaserPerformance. LaserPerformance betalte royalty til Kirby og sålænge han fik sit honorar, kunne producenten fortsætte med at bygge båden.

Samme båd – nyt navn

Da producenterne i Nord-Amerika og Europa stoppede med at betale royalties, besluttede Kirby at standse produktionen. Kirby havde imidlertid ikke ret til at genoptage produktionen under Laser-navnet, og han har derfor besluttet at båden i fremtiden skal hedde Torch. Nyt navn, samme båd.

International Laser Class Association befinder sig dermed i den situation, at man ikke længere har en godkendt producent til den båd de er sat til at administrere.

Klassen havde tre producenter, med LaserPerformance som den største. Eftersom de ikke længere har rettigheter, har også producenten i Asien måttet stoppe produktionen, og i Australien står producenten allerede bag Kirbys nye Torch-klasse.

Ny klasseforening?

-  Jeg håber Laser-klassen kan blive Torch-klasse, siger Bruce Kirby til seilas.no.
Vi havde håbet at det gik automatisk, men klasseforeningen har endnu ikke indikeret hvad de ønsker at gøre. Torch kan derfor – foreløbig – ikke sejle i Laser-regattaer, mens Laserne gerne må deltage i Torch-klassen.

Under forudsætning af, at den australske producent har værktøj og udstyr, kan produktionen af Torch komme i gang i løbet af kort tid. De andre to producenter, henholdsvis i Holland og Canada, kan benytte Kirbys master-plugg, og han planlægger at fortsætte nummerækken på Torch, der hvor den stopper for Laser.

Sådan her kan det nye Torch logo se ud.

content-loader
content-loader
content-loader