Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Bøllebank til Team Oracle i America's Cup

Team New Zealand lammetævede Team Oracle i 5. sejlads. Team Oracle valgte at trække udsættelseskortet, så der blev kun den ene sejlads. Team New Zealand fører nu 4 - 0 over Oracle.

Af Katrine Bertelsen |

Efter en kanonstart og føring, lavede Team Oracle USA en taktisk fejl ved tredje mærkerunding, og overlod spillet og føringen til Team New Zealand. Ved målgang lå kiwierne et minut og fem sek. foran Team Oracle.

Efter en lille pause trak det amerikanske team postpone-"kortet", en mulighed hvert team har fået, og som giver dem lov til at stoppe sejladserne. "Time-out-kortet" gælder kun en gang i hele serien, og meningen er, at det skal bruges, hvis båden har fået alvorlige fejl.

Om det lige er tilfældet her, diskuteres, da de syrlige miner om bord på Team Oracle USA kunne antyde, at teamet bare havde en dårlig dag.

Skipper Jimmy Spithill’s siger:

“We need to go back and regroup. We feel they have an edge on us at the moment, especially upwind. We need to do a bit of work here and we’re going to play the card, strategically, and hopefully improve in time for the next race.

Dagens resultat betyder, at Team New Zealand kun er fem point fra sejren, mens Team Oracle USA skal have ti... Ikke en godt udgangspunkt for de næste sejladser.

Se også www.americascup.com

content-loader
content-loader
content-loader