Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Fotos: Anders Olson

Svendborg rykker med ny Melges 32

Et konsortium på Sydfyn med Jan B. Madsen som primusmotor har indkøbt den første Melges 32 til Danmark.

Af Troels Lykke |

Sydfyn rykker med en af verdens mest hotte bådtyper, Melges 32, som man måske en dag sagtens kunne se kronprins Frederik i, efter han nu sælger sin Farr 40.

Men det er i Svendborg det sker efter Svendborg-holdet i flere år har haft interesse, men nu er priserne kommet ned i et leje, hvor det er mere realistisk.

Båden havde ikke sejlet flere år og står flot med carbon mast, 3DL sejl og alt i Harken.  Stort set en opskaleret Melges 24er, så alle beslag sidder som de skal og alt er velfungerende, det siger sejlerne fra Svendborg til minbaad.dk.

Holdet fortæller videre efter en testtur i det sydfynske.

Båden føles yderst velsejlende - de første 3 -4 m/sek. gav en krydsfart på knap 7 og 8,5 på skæresiderne.

Blandt mandskabet som også har sejlet på Christian Pedersens" Big Challenge", er Mads Groth, som netop er hjemkommet fra VM i Melges 32 med
prof-sejleren Jesper Radich, samt Per Slengerik fra Oure, som tidligere har haft en Melges 24.

Planen er nu blot at lære båden at kende, samt på sigt at få én mere, så der kan trænes mere intensivt, lyder det fra sejlerne på Sydfyn.

Rorsmand Jan B. Madsen i Svendborg.

Sådan ser det nye vidunder ud.

Anders Olson var med på jomfruturen.

content-loader
content-loader
content-loader