Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Tæt sejlads i Korsør.

Bjarne Venø Petersen i front ved BB 10m-DM

16 af de lange, flotte både kæmper lige nu i Korsør. På førstedagen af DM i BB 10-meter klassen er der torsdag afviklet tre sejladser i solskin og 7 m/sek. Førende vil helst ikke nævnes...(nemesis)

Af Troels Lykke |

Det var tilfredse sejlere, der kom i land med lange arme. BB 10m'erne sejler på en op-ned bane med en tilstræbt sejladstid på 90 minutter per sejlads.

Danmarksmesterskabet afholdes af Korsør Sejlklub, hvor en synligt tilfreds stævneleder, Lars Jørgensen, siger:

"Vi er stolte over at have udviklet en tradition for hvert år at afvikle et DM. At det lykkes så godt skyldes dels, at vi har noget spændende farvand lige uden for molen, dels at vi har en stor kreds af særdeles erfarne frivillige. At vi så også oftest har været svineheldige med vejret er bare payback for min aftenbøn hele vinteren."

Førende: Nævn mig helst ikke

Syv ud af seksten konkurrenter har efter dagens tre sejladser tyve point eller færre.

"Kampen er tæt i toppen og skipper på den førende båd, Bjarne Venø Petersen fra Skælskør, beder beskedent og med henvisning til nemesis om ikke at blive nævnt på bekostning af sine klubkammerater", fortæller formand for Korsør Sejlklub, Thomas Mantzius.

DM fortsætter fredag og lørdag. Starterne ligger tæt på land og kan fint følges fra molen. Se resultater

content-loader
content-loader
content-loader