Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Den nye vinge er ankommet til San Francisco efter den blev bygget i New Zealand. Foto: Oracle

Hvor langt bagefter er Oracle? Ny vinge ankommet

Efter at AC 72eren '17' kæntrede dramatisk og blev smadret i San Francisco, har man fremskyndet en ny vinge. Først til februar er America's Cup forsvarerne på vandet igen.

Af Troels Lykke |

Det nye vingesejl til ORACLE TEAM USA er ankommet til San Francisco efter en rejse fra New Zealand og nu er den kæmpe vinge i San Francisco ved Pier 80.

Vingen er den anden bygget af holdet og vil blive monteret i Oracles første AC72, der vil begynde at sejle igen i februar. Det fortæller Oracle på deres hjemmeside.

"De fyre har gjort et fantastisk stykke arbejde for at få vingen bygget, og det vil gå alt sammen meget hurtigt. Du vil se vingen på vandet i begyndelsen af februar, "siger ORACLE TEAM USA skipper Jimmy Spithill.

Vingen blev bygget på Core Builders Composites i Warkworth, New Zealand, og påsat et Hamborg skib i Auckland, der afgik den 23. december.
Skibet ankom til Ports America i Oakland tirsdag morgen, den 8. januar, hvor vingen blev læsset på en lastbil. 

To ugers mere arbejde på land

"Vi har stort set endnu et par ugers arbejde for at få den nye vinge færdig. Når det sker, vil vi være i stand til at gøre belastningsforsøg,” fortæller Mark Turner fra Oracles landhold. Først fra februar kan nye tests begynde.

Men der er god tid endnu, da Oracle først skal forsvare deres AC-pokal til september i San Franciso, andre mener at Oracle er sat voldsomt tilbage i forhold til udfordrerne.

Psykologisk boost

Tidslinjen på færdiggørelsen af den nye vinge blev skubbet frem, som et resultat af kæntring af ORACLE TEAM USA '17 'i oktober.

"At se vingen op inde i hallen, er en stor psykologisk boost til hele holdet", siger rorsmand James Spithill, der higer efter at komme på vandet, efter han kæntrede i Team USA 17 og smadrede den store katamaran til mange, mange millioner kroner.

content-loader
content-loader
content-loader