Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Her på Comosøen sejler de danske Contender-sejlere, hvor der hver dag kommer en søbrise.

Søren Andreasen toer ved Contender-VM på Comosøen

Comosøen er en typisk alpesø, der ligesom Gardasøen er orienteret nord-syd. Et andet lighedspunkt med Gardasøen er søbrisen fra sydvest, som den dominerende vindretning. 167 sejlere deltager.

Af Troels Lykke |

På Como-søen kaldes den "Breva"  og starter typisk ved middagstid og når op til 8-10 m/sek. i løbet af eftermiddagen.

Den anden hyppige men ikke dominerende vindretning, der oftest giver dårligt vejr, kaldes for "Tivano"  og kommer fra nordøst ofte med vindstyrker over 10 m/sek.

I de indledende sejladser tirsdag til torsdag sejles i puljer rød- grøn - gul - blå, der mødes skiftesvis to og to.Resultaterne efter torsdagens sejladser afgør hvem, der sejler i hhv. guld- og sølvfeltet fredag og lørdag.

Den dominerende søbrise "Breva" med 8-10 m/s blæste fra sydvest i tirsdagens to indledende sejladser  med op mod 90 startende joller i hver start.

Søren Andreasen på andenplads

Søren Andreasen fra Hellerup Sejlklub lægger flot ud med to andenpladser tirsdag og er samlet nr. 2, kun overgået af Simon Mussell med to førstepladser.

Jesper Nielsen fra Aabenraa er også godt med på en samlet tiendeplads med scoren 4 og 6, viser resultatlisten.

Når der sejles i puljer med to starter pr. sejlads ligger pointene tæt, da der i hver runde er to førstepladser, to andenpladser etc. Derfor kan der hurtigt komme forskydninger i placeringerne de næste dage, fortæller Søren Winther Hansen.

De danske deltagere:

Fra Aarhus: Per H. Hansen og Henning Wermuth
Fra Aabenraa: Jesper Nielsen
Fra Skovshoved: Jon Møgelhøj
Fra Hellerup: Jacob Kristensen, Frank Hinsch, Frank Stigborg, Søren Andreasen, Michael Blohm og Martin Nørgaard
Fra Roskilde: Lars Bo Rasmussen og Ole Lahn

content-loader
content-loader
content-loader