Gå til hoved-indhold
Malta har et fantastisk klima med 25 graders varme lige nu. Foto: John LeadbetterKapsejlads
Malta har et fantastisk klima med 25 graders varme lige nu. Foto: John Leadbetter

Jyllinge-sejler giver rapport fra Malta-sejlads

John Leadbetter er på Malta, hvor der i går var Middel Sea Race, en 600 sømil lang sejlads. Den danske sejlere mødte VO 70er og andre spændende både.

Af John Leadbetter, Malta |

Efterårsferien for skolerne er tid til at tage sydpå og nyde årets sidste sol. Det kan - for  mig - til tider være lange dage ved strand og pools, og i år gik turen til Malta, hvor der i går var start på Middle Sea Race.

Sejladsen er 600 sømil fra Malta rundt om Sicilien ned til Lampedusa ud for Tunesien og  derefter tilbage til Malta.

Ved sejladsen samles nogle af verdens største sejlmaskiner -  så der er masser at se på.  Tidligt på ugen har bådene trænet, og til morgenmaden mandag ankom Hugo Boss.

Tirsdag - i meget svag vind - kunne man fra stranden (mellem snorkelturene) følge  nogle af bådene øve manøvrer. Bl.a. Monster Project, som er den tidligere russiske VO70 som Stig Vestergaard sejlede med.

20 både til tune up

Onsdag var omkring 20 både til tune up sejlads - ca. 30 sm op til øen Como der ligger nord for Malta. Der var lovet kuling i løbet af dagen, og derfor var banen lagt med kryds inden vinden friskede, og slædetur hjem.

Starten foregik inde i havnen - som er en bugt  mellem halvøer, så der var super mulighed for at følge med. På nettet kunne jeg se, at de helt store både ikke skulle deltage i tune up sejladsen, så efter at have set starten tog jeg
til den havn der er base for 60+ fods bådene.

Her lå bl.a. Hugo Boss sammen med en  italiensk IMOCA 60, en VO60 fra Kroatien, samt Morning Glory - SAP ejeren Hasso  Plattners 86 fods  sejlmaskine.

Disse både var meget organiserede, med 40 fods  containere med sejl og grej på parkeringspladsen ved siden af. På Morning Glory var  der tydelig australsk accent om bord.

I denne havn ligger også de superyachts der  kommer til Malta, og havnen kan håndtere både op til 130 meter, så selv Morning Glory ser lille ud sammen med nogle af de motorbåde der ligger fortøjet.

Mindre både under 60 fod

Torsdag besøgte jeg havnen hvor det meste af den resterende flåde holdt til - altså de  "mindre" både under 60 fod. Her var hektisk aktivitet med mindre end to døgn til start.

Nogle teams var i gang med reparationer, andre i gang med at skifte sejl, fylde båden  med forplejning eller vaske bunden. Sproget på molen er alle de europæiske sprog  blandet med russisk.

Her er tydeligvis mange forskellige typer af teams, lige fra sejlere  der er venner og plejer at sejle sammen, over charter både med en til lejligheden  sammensat besætning, og til fuld professionelle teams.

Specielt charter team var interessante at følge. Et engelsk team havde møde om bord, hvor skipper forklarede  hvordan man skulle forholde sig ved de forskellige manøvrer. Jeg tænkte, at de skulle  håbe på let vind, så de kunne få lidt øvelse.

Manøvre i havnen

Teamet tog kort efter på vandet, og øvede  manøvrer inde i havnens rolige vand.  Senere på dagen kunne man følge adskillige team fra stranden hvor de krydsede op  langs kysten i den friske vind.

Kun ganske få både satte deres flyvesejl på turen tilbage  til havnen.  Malta har et fantastisk klima - man bliver helt misundelig over at kunne sejle rundt i luft og vand på 25 grader.

Jeg vil gætte på, at der er adskillige tusinde lystbåde i de mange havne rundt om hovedstaden Valletta - så der er masser af moleræs at tage sig til mens
kone og børn solbader.

Sejlerhilsen

John Leadbetter

På denne VO 70er sejlede Stig Westergaard før med.

60 fods IMOCA-båd Hugo Boss mødte op.

Fotos: John Leadbetter

content-loader
content-loader
content-loader