Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Arkivfoto: Troels Lykke

Hollandsk båd fandt 55-årig der var druknet

Den 55-årige mand, der tirsdag faldt over bord fra en sejlbåd syd for Anholt, er blevet fundet død i vandet.

 

Af Troels Lykke |

De pårørende er underrettet, oplyser Søværnets Operative Kommando (SOK).

Det var en hollandsk sejlbåd, der fandt liget af manden, som har været savnet siden sidst på formiddagen tirsdag.

Det var hans makker på båden, der slog alarm, og SOK satte en redningsaktion i gang, det skriver dr.dk.

Den 55-årige var iført redningsvest, og det var ventet, at han ville være let at få øje på, men eftersøgningen måtte opgives tirsdag aften uden resultat.

Ved aktionen deltog adskillige redningsbåde fra Anholt og fra fastlandet. Desuden deltog flyvevåbnets helikoptere.

/ritzau/

content-loader
content-loader
content-loader