Kronprinsen og co. klar til Farr 40-VM i Newport
- Vi forventer en forsigtig placering midt i feltet. Vi har ikke sejlet i tre år og møder et felt, som har sejlet hele den amerikanske serie de sidste par år, siger Anders Myralf til minbaad.dk.
15 mandskaber fra otte lande sejler Farr 40-VM i denne uge, fra tirsdag til fredag i Newport, Rhode Island, USA.
Den danske Nanoq-besætning har Jens Christensen som taktikker, der altså afløser Bouwe Bekking.
- Desuden har vi Paul Westlake fra Australien og Chico fra Chile om bord. Vi har vejet ind 55 kg lettere end max, så vi tager den lokale med kendte Martha Parker med (Womens Americas Cup, Farr40, Match race) og meget mere. Så vi sejler 10 mand her, siger Anders Myralf, der forudser en midterplacering hvis alt går vel for Kronprinsen og hans gaster.
- Vores forventning er en forsigtig placering midt i feltet. Vi har ikke sejlet i tre år og møder et felt, som har sejlet hele den amerikanske serie de sidste par år, siger Anders Myralf, der netop har sejlet AC72er med rorsmand Jimmy Spithill, som han kender fra RC44-klassen.
Af gode taktikere i VM-stævnet kan nævnes de top professionelle sejlere, som Gavin Brady, Peter Holmberg, Terry Hutchinson, Chris Larson og Vasco Vascotto.