Offshore service katamaran brændte hos Tuco
Båden der brændte i Faaborg, var en service karatamaran til offshore industrien. Tuco-chef Jonas Pedersen ved ikke ved hvordan branden opstod. Interview.
Jonas Pedersen var den sidste hos Tuco, der forlod den brændende katamaran, der var beregnet som tenderbåd til offshore industrien.
Det var ved at gå helt galt for Jonas Pedersen, da han i dag gik en ekstra runde på Tuco-værftet i Faaborg, efter at branden opstod ved middagstid tirsdag.
- Branden opstod i katamaranens ene forrum og jeg ved ikke hvorfor at branden opstod. Det var kun mig der blev i hallen for at tjekke om der var andre bådebyggere derinde og da blev jeg forbrændt på mine underarme, siger Jonas Pedersen her til aften til minbaad.dk mens han er på Svendborg Sygehus, hvor han ligger til observation for røgforgiftning.
Er forsikret mod brand
- Jeg er under observation, men jeg har det ok, men er selvfølgelig rystet og træt af det, vi skulle have leveret katamaranen efter påske til et dansk rederi og var ved at arrangere transport af den, det var jo en ordre til flere millioner kroner, siger Jonas Pedersen, der fortæller at Tuco er forsikret mod brand.
Der var cirka 10-15 bådebyggere inde i hallen, der kom ud inden branden tog fat, men nu er hallen brændt ned sammen med katamaranen.
Direktøren for værftet fortæller at det er limen (vinylesteren) i kulfiberen, der gjorde at branden var så svær at slukke.
- Vi kan stadig producere hernede, men det bliver i de andre haller, siger Jonas Pedersen.