Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
H-bådes-sejlere som Claus Høj Jensen og andre kan ifølge Voldborg se frem til en mild januar og februar.

Vintertræning har gode vilkår - mild vinter i sigte

Alt tyder på en usædvanlig mild vinter ifølge meteorolog, Henrik Voldborg.

Af Troels Lykke |

Sejlerne, altså dem der vil forbedre sig til søs i januar og februar, slipper for at sejle med overisning. Danmark har ellers haft hårde vintre de seneste år.

- De her nærmest frostfrie, forholdsvist milde vinterprognoser, er jo ikke noget, vi rigtigt er vant til, men der er altså ingen lave frosttemperaturer at aflæse for de næste par måneder, siger Henrik Voldborg til Metroxpress.

Også ifølge DMI's tremåneders prognoser ser både januar og februar ud til at blive milde måneder med dagtemperaturer på mellem 3 og 8 grader samt normal eller måske lidt mere nedbør. Nattemperaturen vil ligge på et par graders varme med stedvis let nattefrost på opklarende nætter, hvor vinden er svag:

- De seneste langtidskørsler ser altså nu lidt anderledes ud, end de gjorde for en måned siden. Dengang så det ud til, at vejret ville slå om i løbet af januar med mulighed for kulde ned over Danmark. I denne prognose er den tendens til koldt vintervejr svundet ind til næsten ingenting, lyder det fra DMI.

content-loader
content-loader
content-loader