Gå til hoved-indhold
Kort Nyt

Konkurs får størst konsekvens for Inderhavnsbroen

Byggeriet af Inderhavnsbroerne og kanalbroerne i København udsættes efter Pihl & Søn er konkursramt.

Af Troels Lykke |

Kommunen ved endnu ikke, hvilke konsekvenser gårsdagens konkurs af entreprenørselskabet Pihl & Søn vil få for byggerierne i Hovedstaden, men de forsøger i øjeblikket at skabe sig et overblik.

»Lige nu er vi ved at skabe overblik over, hvad konkursen kommer til at betyde for vores projekter. Vi har arbejdet sammen med Pihl fleres steder, og det er klart at der vil gå et stykke tid, før vi har det fulde overblik over situationen«, siger Jens Zøfting-Larsen, centerchef i Københavns Teknik- og Miljøforvaltning til politiken.dk.

Købehavns Kommune venter nu på udmeldingen fra de to kuratorer på Pihls konkurs, som er Henrik Steen Jensen fra HOLST-Advokater og Søren Aamund Jensen fra Kromann Reumert.

Københavns Teknik- og Miljøforvaltningen meddeler, at der ikke er nogen tvivl om, at Pihls konkurs får størst konsekvens for Inderhavnsbroen.

Den københavnske bro er den første skydebro i Europa og er ifølge forvaltningen et komplekst projekt at udvikle. Pihl & Søn var hovedentreprenør på dette projekt, og det er fortsat op til kurator, hvad der skal ske med det.

content-loader
content-loader
content-loader