The King and I
Denne gang fortæller vores dansk/amerikanske sejler Will Horsfall om at møde en rigtig kommende konge, og ikke vide det.
Will Horsfall fortæller:
Det var min første sommer i Danmark (1988), og jeg var gast på en dansk 50-fods båd med navnet "Platon", i en stor-båds regatta lige nord for Kiel i Tyskland – ved Schilksee, hvor de Olympiske kapsejladser i 1972 blev sejlet. Vores rorsmand var den 2-gange Olympiske guld-medaljevinder i Soling-klassen, Poul Richard Høj Jensen.
Kiel – uden vind…
På dag 1 sejlede vi med motor ud af havnen på vej ud til baneområdet, langt ude på Kieler Bugten. Da vi ankom havde officials besluttet at udskyde starten af sejladsen på grund af mangel på stabil vind. Så vi og alle de andre både drev bare rundt startområdet og ventede på, at vinden pludselig skulle dukke op.
Hvor er kronprinsen?
Jeg opdagede, at der var en meget smuk båd, med navnet "FRAM", med norsk flag hængende fra hækken, der var omringet af en flok "rubber-duckies" (oppustelige Zodiac motorbåde), og de alle havde "PRESSE" malet på siderne.
Så spurgte jeg Poul Richard, - Hvad er det for noget med den båd FRAM, og alle de pressebåde? Han svarede: - Det er kronprins Harald af Norges helt nye båd ... najs, ikke? - Virkelig najs!", svarede jeg. Men hvilken en er Prinsen? Poul svarede, at han ikke kunne se ham.
Jeg var så imponeret. Jeg havde aldrig sejlet mod kongelig før.
Tyskkursus for begyndere!
Vinden dukkede endelig op, og vi havde vores kapsejlads. Jeg husker, at vi klarede os godt – og vi sejlede tilbage til Schilksee Havn, og glædede os meget til den kommende nats "Festivitas" i havnen. På vejen ind lærte fyrene mig alt det tyske, de sagde jeg skulle have brug for den kommende nat: Ich möchte die größte Bier fräulein, bitte (Jeg vil gerne have den største øl, tak), og en anden sætning, som jeg ikke ville have brug for, eftersom jeg var en gift mand!
En tur på havnen
Vi fortøjede ved kajen, skyllede båden, og ryddede op i vores båd. Og så besluttede jeg at gå, og have en "look-se" omkring havnen.
Pludselig, der foran mig, var "FRAM", med hendes hækken tæt ind til kajen, og med hele besætningen travlt igang med deres arbejde på hende.
Gamle venner
Jeg stod bare der og beundrede denne smukke nye maskine og samtidig spekulerede på, hvilken af disse fyre var prinsen, da jeg indså, at en af dem var min gode gamle ven Espen Aker, som jeg havde sejlet med et par år tidligere fra Hawaii til San Francisco.
Så sagde jeg, Hej Espen! Han kiggede på mig i 2 sekunder, og derefter, med hans kæmpenorske smil, sagde, "Hej WILLI ! Kom om bord, så vi kan hyggesnakke, mens jeg arbejder.
Vi sad der sammen i cockpittet og snakkede om gamle dage, mens Espen samlede et af spillene (og mens jeg blev ved med at spekulere over hvem prinsen var). Espen fortalte mig om nogle af Frams nye og innovative design-elementer, hvoraf den ene var inde i båden. Så jeg spurgte, om jeg kunne gå ned, inde i båden og kigge, han svarede: - Ja , helt sikkert, Willi.
Forskrækkelse under dæk
Da jeg var kommet under dæk hørte jeg en streng stemme bag mig sige noget på norsk. Forskrækket vendte jeg rundt og sagde på engelsk: - Jeg er ked af, at jeg ikke forstår norsk, taler du engelsk? Så siger han til mig, lige så strengt. - Huu err yuu? med en knotten, solbleget baseball hue på hovedet, en cigaret i den ene hånd, og en øl i den anden.
Jeg svarede smilende. - Jeg er Will fra San Francisco. Jeg er lige flyttet til Aarhus i Danmark. Jeg sejlede i dag med Poul Richard på Platon, og jeg er en ven af Espen, som jeg sejlede fra Hawaii til San Francisco sammen med.
Pludselig smilede han stort, og sagde. -Du er fra San Francisco? Vi sejler VM der om et par måneder. Venligst sid ned med mig, så vi kan tale sammen. Jeg har mange spørgsmål til dig om kapsejlads på San Francisco Bugten, jeg hører at det er et rigtigt tricky sted at kapsejle.
The King and I
Så satte vi os ned, og han spurgte mig, om jeg vil have en kold øl, og selvfølgelig sagde jeg ja. Vi snakkede i lang tid, bl.a. om, at det er absolut nødvendigt at have "lokal viden" om bord, som kendte de mange strømninger og hvirvelstrømninger på city-fronten; og om det meget stærke ind- og udgående tidevand til og fra Stillehavet gennem "The Gate", og om "keglen af Alcatraz".
Jeg viste ham alle disse ting på mit håndtegnede diagram af San Francisco bugten, og hver gang han så at min øl var tom, satte han en ny iskold én foran mig. Jeg tror at vi drak otte øl mellem os i løbet af den første time af vores chat.
Af en eller anden grund, spurgte jeg ham, mens han kiggede ned på mit søkort.
- Hvordan er det at sejle med den kommende konge af Norge?
Uden at bevæge sit hoved op ad, flyttede han sine øjne op og ind i mine, han fik pludselig en lille glimt i øjnene, og antydningen af et smil i mundvigene. Han besvarede mit spørgsmål med: - Tjaa – han er bare en ganske almindelig fyr, præcis ligesom dig og mig.
Tyve minutter, og to øl mere hver senere, sagde han til mig.
- Det har virkelig været rart og hyggeligt at tale med dig, hvad sagde du dit navn var igen? Jeg svarede, - Wil Horsfall, og hvad er dit? Han svarede, - Harald.
My pal "Hal" as I remember him from that day.
HKH Harald V af Norge. Foto: Tor Atle Kleven/wikipedia