Droner til årets Double Hand sejladser
Henrik V. Jørgensen og Dansk2Star forening sætter en ære i at være innovative. I øjeblikket overvejes det om droner kan bruges til øl- og madudbringning, og assistance til grundstødte under sejlads.
Henrik V. Jørgensen og Dansk2Star forening er trætte af vinteren. I de mørke måneder er der derfor mulighed for at være kreativ. Henrik skriver til minbaad.dk.
- Ikke alle indlæg skal være alvorlige – derfor liiige en sjov vinkel. Det er jo vinter og mange sejlere venter med længsel på at komme på havet.
Man kigger i Dansk2Star forening på om man generelt skal opfordre til ændring af NoticeOfRace (NOR), så nogle af de seneste teknologiske landvindinger kan gøre det sjovere og mere sikkert at sejle double-hand i Danmark.
Således kigges der intenst på, hvordan man kan lovliggøre leverancer til double-handsejlads med droner.
Øl og nødhjælp
Ideerne der arbejdes på er mange … Lige fra leverance af morgenmad i Lillebælt og Svendborg Sund under Classic Fyn Rundt, til ølleverancer under Watski2Star… samtidig kan en Drone også bruges til hjælp for grundstødte både med plaster og sygrej. Her tænkes især på den københavnske X362S, der er landskendt for at opsøge lavt vand under Double-handsejlads..
Desværre har det vist sig, at der kan være problemer med de svenske myndigheder, idet levering af øl via droner i svensk luftrum sikkert vil give en del problemer med Kystbevogtningnen og ikke mindst Spritmonopolet.
Men vi er i Dansk2Star altid på udkik efter nye tiltag der kan gøre det sjovere at sejle, så hvorfor ikke lovliggøre drone-leverancer?
Vi ses på havet.
Mvh, Dansk2Star ;-)
PS: At fænomenet ikke er ganske nyt, kan ses her