150 lystbåde ødelagt af romaer der flyttede ind ulovligt
Tjek din båd, giver ekstra mening i Oslo, hvor cirka 50 ubudne romaer har boet i lystbåde eller brugt dem som lagerplads til tyvekoster.
Vagtansvarlig i Sjølyst og Karenslund Lystbådehavn med 1600 både, Niels Erik Nielson, frygter at 150 både er ødelagt, efter at romaer har boet i bådene eller brugt dem til at opbevare tyvekoster.
Han frygter at der kunne være gået liv tabt, da flere af bådene har brugt dieselvarmer og gas, og i enkelte tilfælde er landstrøm blevet koblet til.
- Når bådene er tomme for diesel og gas flyttes gerne over til en ny båd, siger Nielson til Båtliv.
Frygtede brand for 35 mio. kroner
Han frygter at der kunne været gået brand i de mange både på havneområdet på land.
Havde det gået ild i bådene kunne det være en brand til 35 mio. norske kroner, da hver båd udgør en værdi til 350.000 kr. i gennemsnit, vurderer forsikringsmanden Jan Helge Grimsted fra Atlantica.
Politibetjent Øystein Falch ved Majorstua politistation fortæller at der har været flere pågribelser af romaer på havnen.
Af tyvegods er blandt andet fundet kufferter, der er stjålet fra flytoget, samt sølvtøj og fladskærme.
Vagtmanden Nielsson har oplevet at blive truet på havnen med en kniv, romaerne har også kastet glasflasker efter sig.