Gå til hoved-indhold
Henrik Jørgensens X-40 kommer fra Rungsted. Her sejler han 2Star i Classic Fyn Rundt fra Kerteminde i år. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Henrik Jørgensens X-40 kommer fra Rungsted. Her sejler han 2Star i Classic Fyn Rundt fra Kerteminde i år. Foto: Troels Lykke

Watski2Star med jagtstart - der er ledige pladser

Fredag 15. august sejles Watski2Star fra Rungsted. - Kom og sejl 123 sømil rendyrket ”sailracing with a friend”, opfordrer Henrik Jørgensen til. 36 både meldt til. Watski Danmark er sponsor.

Af Troels Lykke |

Henrik Jørgensen, X-40-sejler, der sejler dobbelthand flere gange om året med Jan Hansen, skriver til minbaad.dk for at få flere sejlere med i Watski2Star:

Dobbelthandsejlads er igennem de senere år blevet mere og mere udbredt i Skandinavien, og vi håber derfor alle at der kommer flere deltagere i år.

I lighed med sidste år planlægges ruten i Watski2Star, at starte fra Rungsted, rundt om de tre øer: Ven- Hallands Väderö - Hesselø og retur til Rungsted, i alt 123 sømil.

Alle når middag lørdag aften

I lighed med sidste år vil der blive anvendt jagtstart, hvilket sikrer, at alle er i mål til middagen i Rungsted lørdag aften.

Som de sidste mange år leverer Quantum Sails såvel taktisk kort som respittabel til sejladsen, dels for at gøre navigeringen nemmere og mere overskuelig, men også for at højne sikkerheden ombord. Det taktiske kort udleves i bureauet op til sejladsen.

Såfremt i vil se hvordan sejladsen foregik sidste år, kan i på den nedenstående link følge X²box vejen rundt:  Watski2Star 2013 med X²box www.youtube.com/watch?v=b5eNQNzRb4k

Så find en ven, kone/mand, datter, søn eller sågar en sejlmager og kom ud på havet og deltag i Watski2Star den 15. august !

Sejlerhilsner

Henrik Jørgensen, X²box

content-loader
content-loader
content-loader