Volvo Ocean Race: Wibroe og Sehested presset før start kl. 14
Minbaad.dk har netop mødt de to kommende jordomsejlere på Team Vestas Winds base i Alicante. De var ved at pakke båden ned. - Det gjorde vi tidligere i dag, siger Dolmer fra Brunel.
Nicolai Sehested og Peter Wibroe havde netop afsluttet en dødssyg proam-sejlads. De sagde ikke den var dødssyg.
- Jeg havde tankerne et andet sted, sagde 29-årige Peter Wibroe, der i morgen lørdag starter klokken 14 i Volvo Ocean Race - hvor der er live-tv.
Nicolai Sehested stressede også her til eftermiddag i Alicante, hvor der er 24 grader og let vind. Og det kan der også forventes i morgen.
- Vi skal være færdige med at pakke før klokken 18, er det ok vi tager interviewet efter det, sagde Peter Wibroe, der indvilligede i at BådNyt, Minbaad.dk og Børsen fik lov at tage et foto af de to unge sejlere, der virkede noget presset i modsætning til Jens Dolmer på 45 år, der viste overskud, da vi interviewede ham på Team Brunel.
- Vi har pakket for længst i forhold til mange af de andre både, sagde han smilende.
Mere følger fra starten i morgen tidlig.
Jens Dolmer med sin datter. - Det sværeste er at sige farvel i morgen, siger han.
Sam Davies på 40 år er cool. Hun er skipper for SCA. Hun har sejlet 200.000 sømil, heraf de fleste alene i Vendee Globe. - Den eneste forskel på os og drengene er at vi bruger BH, siger hun.
Nicolai Sehested stressede i dag for at blive klar.