Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Horsens-båden X-One. Foto: Troels Lykke

Optimer din båd til offshore racing på KDY-seminar

1. og 2. marts holder KDY seminar og workshop for at fremme at flere sejler offshore-sejlads i Østersøområdet, forklarer Lave Ive, næstformand i KDY.

Af Troels Lykke |

Lørdag og søndag den 1. – 2. marts 2014 arrangerer Kongelige Dansk Yacht Club (KDY), der er medlem af ISAF Offshore & Oceanic udvalg og Offshore Racing Congress (ORC), en særlig serie af seminarer og workshops for at fremme større deltagelse i offshore sejlads i Østersøområdet og Nordeuropa.

Aktiviteterne vil blive afholdt i KDY´s Klubhus på Rungsted Havn.

"Vi tror ved at holde dette møde, vil vi kunne hjælpe med at få sejlere og løbsarrangørerne fra flere lande i regionen samlet, for at udveksle ideer om, tidsplaner for kapsejladser og formater, og måder vi kan hjælpe hinanden og bringe flere sejlere ud til stævner, "siger Lars Bo Ive næstformand i KDY.

"Denne begivenhed har allerede vist sig så populær ved at repræsentanter har tilmeldt deres ankomst, fra så langt mod øst som Finland og så langt mod vest som Holland, og alt der ligger der i mellem, så vi tror, ​​vi har fundet de rigtige emner, der vil indgår i diskussionerne/mødet. "

Reglernes udvikling, bådmålinger og sikkerhedstræning

Lørdagens sessioner vil være målrettet mod de forskellige nationale repræsentanter for at diskutere og vurderer reglernes udvikling, bådmålinger, sikkerhedstræning, ISAF klassifikationssystem, en gennemgang af de store offshore- løb i regionen, samt innovationer og teknikker i løbsledelsen.

Søndagens sessioner vil dække lignende emner, men vil blive rettet mere mod bådejere og sejlere, der kan drage fordel af drøftelserne foretaget på den foregående dag.

Der vil også være en diskussion af sejldesign og materielle tendenser, de forbedringer, der er foretaget i NORLYS systemet i Norge, efterfulgt af drøftelser om flere større kapsejladser i regionen i 2014: deriblandt den nye Royal Ocean Cup i København ÅF Offshore Race i Stockholm, og til ORC VM, ISAF officielle Offshore World Championship i Kiel til august, hvor der nu er over 150 både fra 16 forskellige lande tilmeldt.

Koordinere stævner

"For løbsarrangørerne vil et af resultaterne for denne her weekend være, at koordinere planlagte begivenheder gennem de næste par år, så der er så få overlapninger som muligt, "siger medarrangør Thomas Nilsson, formand for den norske Offshore Racing udvalget.

"Vi føler, at dette er vigtigt, så flere både og sejlere kan nyde flest mulige kapsejladser, og maksimere deres interesse for deltagelse i de store begivenheder. Disse omfatter kapsejladser som Fyn Cup, Færder Race, Kieler Woche, ÅF Offshore Race, ORC VM og EM, Nord Stream- Race, osv. "

Deltagerne bliver bedt om at registrere sig til arrangementet og formularen findes på www.kdy.dk.

De, der har brug for indkvartering kan bo på Rungstedgaard lige overfor havnen, for en pris på 450, - kr. (65 Euro) per nat www.rungstedgaard.dk . Pris for frokost og middag er ikke prissat endnu, men vil være ca. 300, - kr. (40 Euro).

På grund af begivenhedens store interesse, og at der er begrænset plads for deltagelse, er der frist for tilmelding, som sendes via tilmeldingsblanketten, til Lars Ive på lai@kdy.dk senest 21. februar, 2014.

For mere information og for at hente tilmeldingsblanket til arrangementet, kan du besøge www.kdy.dk  og få mere information om ORC og ORC arrangementet, besøg www.orc.org

content-loader
content-loader
content-loader