Gå til hoved-indhold
Luftledningerne mellem Jylland og Fyn erstattes af halv milliard kroner dyre søkabler. Foto: EnerginetKort Nyt
Luftledningerne mellem Jylland og Fyn erstattes af halv milliard kroner dyre søkabler. Foto: Energinet

Lillebælt spærres for al sejlads i en måned i perioder

Fra 26. maj til 26. juni vil et område ved den gamle Lillebæltsbro blive spærret af for al sejlads i op til fire timer ad gangen. Afspærringen sker, fordi Energinet.dk fjerner 4 højspændingsmaster.

Af Troels Lykke |

Først skal de tons tunge ledninger ned. Det sker ved at fire dem ned på bunden af bæltet, hvorefter de rulles op på den jyske side af bæltet.

Sikker sejlads
- Bæltet spærres af for de sejlendes sikkerheds skyld, men vi spærrer kun af i op til fire timer ad gangen i ti dage i den periode. Vi beklager for de gener, vores arbejde må medføre. Samtidig anmoder vi alle sejlende om at holde sig orienteret om forholdene i området i denne periode, siger projektleder Bjarke Jensen i en meddelelse fra Energinet.

Energinet.dk har planlagt ti afspærringer fra kl. 10 til 14 disse dage:
26. maj, 28. maj, 3.juni, 10. juni,12. juni, 16. juni, 18. juni, 20. juni, 24. juni og 26. juni

Der gøres opmærksom på, at vejrforhold og uforudsete hændelser kan medføre ændringer i afspærringsperioderne. Hold derfor øje med siden her, hvor vi bringer eventuelle ændringer. som vi opdaterer forud for hver afspærring.

Afspærringen er meddelt i Efterretninger for Søfarende. Få dagen inden arbejdet begynder, vil navigationsadvarslerne blive gentaget med de seneste detaljer og eventuelle ændringer.

Under arbejdet udsendes navigationsadvarsler på VHF kanal 16, DR teksttv side 428 og Søfartsstyrelsens SejlSikkert app. Du kan downloade appen til iPhone i Appstore eller til Android i GooglePlay. 

Derfor sker det

Omkring 12 km luftledning fjernes og erstattes med et kombineret land- og søkabel fra Dronningens Kvarter i Erritsø i Fredericia Kommune til Gamborg 4 km sydøst for Middelfart.

Forskønnelse af Lillebælt består af to kabelovergangsstationer, ca. 7 km søkabel og 5 km landkabel. Herudover skal der fjernes master over en strækning på 12 km.

 

Projektet ved Lillebælt realiseres ved følgende løsning:
•En kabelovergangsstation ved erhvervsområdet Dronningens Kvarter sydvest for Fredericia
•5 km landkabel
•7 km søkabel gennem Fænø Sund
•En kabelovergangsstation ca. 4 km sydøst for Middelfart
•Master fjernes over en strækning på 12 km

Forventet investering: 373,3 mio. kr. Læs mere på Ingeniøren om projektet

Anlægsarbejdet ved Lillebælt påbegyndes i starten af 2013 og de nye anlæg kan stå færdigt i slutningen af 2013. Den gamle luftledning fjernes i 2014.

Læs mere om hvorfor Lillebælt er valgt som et af de seks områder.

content-loader
content-loader
content-loader