Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Samlet vinder, Scankap 99éren med Christian Grejs og Claus Litzinger fra Kaløvig. Foto: Pantaenius/Niels Kjeldsen

ScanKap 99 brød Folkebåd-dominans ved AFI Marine Two Star

Anden etape af Two Star-sejladsen fra Samsø - Aarhus bød søndag på en utrolig flot sejldag med svage vinde i starten, så folkebådene blev detroniseret i det samlede regnskab.

 

Af Troels Lykke |

Sejlerne blev søndag morgen mødt med høj flot sol og blå himmel, da de stod op efter en særdeles vellykket aften på restaurant Dokken i Ballen.

Ved starten på dagens sejlads i AFI Marine Two Star kom den svage vind som fandtes ud for Ballen på Samsø fra nord, så der var en lænsestart for samtlige deltagere.

De mindste både, startede i de første starter, og listede sig langsomt af sted i den tidlige morgen.

Efter et par timer sejlads blev der dog en opsamling for hele feltet på den korte strækningen langs sydsiden af Samsø, da vinden skiftede først fra nord over til vest, for senere i løbet af dagen, at ende helt nede i syd.

På det tidspunkt var hele feltet nået om på sydvestsiden af Samsø, og her oplevede hovedfeltet det frustrerende, at det var fløjene som kørte på begge sider.

De som kom bedst af sted, var de som sneg sig op helt inde langs stranden ved Kolby Kås på den vestlige side af Samsø, eller de som gik helt modsat, og sejlede den nye vindretning i møde ved at gå længst mod vest.

En af de mest radikale var to generationer, Klaus og Frederikke Natorp, som ved dagens præmieoverrækkelse blev hyldet for ?Dagens præstation?, hvor de i deres X-79, Dagmar kørte i en lokal vindstribe helt inde på stranden ved Samsø, som bragte dem meget langt frem i feltet.

Folkebådene væltet af tronen

Familien Natorps flotte satsning bragte dem meget tæt på, at kunne true de ellers så uovervindelige folkebåde i kampen om overaltsejleren ved AFI Marine Two Star sejladsen, idet de kun var 2½ min. fra at slå gårdsdagens vinder, Folkebåd FD 906, Thit med Jens Budtz i det samlede resultat.

Det blev dog Scankap 99éren med Christian Grejs og Claus Litzinger fra Kaløvig, som formåede at vælte folkebådene af tronen.

En flot sejlads søndag, hvor det lykkedes dem at sejle 20 minutter i præmietid fra Jens Budtz i folkebåden Thit, var nok til at sikre dem den samlede overalt sejr, og dermed den grimmeste pokal som der sejles om i Danmark.

Stævneleder Lars Thomsen påpegede udtrykkeligt overfor vinderne, at der hører to forpligtelser med til at vinde denne pokal. For det første, så skal den stå fremme, og for det andet så skal den næste år returneres nypudset.

Klaus og Frederikke Natorp blev hyldet for 'Dagens præstation'. Foto: Pantaenius/Niels Kjeldsen 

Karl Kristian Bro i BB 10 meter fra Egå skræmte de øvrige deltagere, så han kunne tage en 2.plads i sit løb. Foto: Pantaenius/Niels Kjeldsen

Stævnleder Lars Thomsen, klar til at overrække den grimme pokal, som skal stå fremme hos vinderen. Foto: Pantaenius/Pantaenius

content-loader
content-loader
content-loader