Gå til hoved-indhold
Lokale Søren Koitzsch tog 6. plads. Foto: Skive SejlklubKapsejlads
Lokale Søren Koitzsch tog 6. plads. Foto: Skive Sejlklub

Theis Palm vinder BB 10-m DM - droppede sidste sejlads

54-årige Theis Palm fra Jyllinge Sejlklub viste i sin spritnye BB 10-meter hvordan den skal håndteres med dygtige gaster.

Af Troels Lykke |

I frisk luft på Skive Fjord sejlede han helt suverænt og kunne inden lørdagens sidste sejlads sejle i havn, og lade de øvrige 15 både slås om de sekundære placeringer.

BB 10 M-klubbens formand og ildsjæl Bjarne Venø fra Skælskør blev nr. 2, mens Ulrik Larsen fra Hvidovre Sejlklub blev nr. 3, viser resultatlisten

Lørdágens sidste to sejladser blev sejlet i frisk vind med kraftige pust, som gjorde det meget udfordrende for de 16 besætninger.

Flot så det ud når danmarks smukkeste sejlbåd kom planende ned mod bundmærket med 10-13 knob på lænserbenet. Det kostede nogle spilerkæntringer og flækkede spilere, fortæller BB 10-meter klubben

Super arrangement af Skive Sejlklub, fortæller klubben videre. Der føler man sig velkommen. Der var gratis festmiddag fredag aften i klubbens lækre lokaler. Velvillige lokale sponsorere havde gjort dette muligt. BB10 M klubbens formand Bjarne, havde igen i år sørget for flotte præmier til alle besætninger.

En ny spiler var lodtrækningspræmie fra North Sails. Den blev vundet af Jens Johansen fra Egensedybet.

Billeder fra Skive Folkeblad

content-loader
content-loader
content-loader