Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

CB66’erne varmer op til Sportsbåd Open i ligaen

Otte CB66’ere er i denne weekend i Rungsted for at pudse formen af inden næste uges premiere på Dansk Sejlunions Sportsbåd Open, som er en del af den nye Sejlsportsliga.

Af Troels Lykke |

Efter Dansk Sejlunion har annonceret Sportsbåd Open som en del af Sejlsportsligaen, har CB66 klassen oplevet en tilgang af nye besætninger, der ønsker at sejle CB66 og være en del af det nye koncept.

For at give nye besætninger den bedst mulige start og hjælpe let øvede med at pudse formen af inden det første ligastævne har CB66 Class Denmark arrangeret en bootcamp i Rungsted i denne weekend, sådan lyder det fra Simon Mørup Petersen fra CB66 klubben. Han fortæller videre.

Fokus er ligeligt delt på teori, opsætning af båd og sejlads på vandet. Dermed får alle forhåbentlig de bedste forudsætninger for at få en god oplevelse i klassen.

Gennemgang af mastetrim

Dagen startede med en teoretisk gennemgang af mastetrim, hvorefter samtlige deltagende både blev målt igennem og alle fik hjælp til at sætte masten rigtigt op med et fornuftigt basistrim.

Herefter stod den på en farttræning på vandet med efterfølgende træningssejladser. Det er herligt at se hvordan de nye besætninger med lidt enkle råd og vejledning, hurtigt er i stand til at løfte niveauet.

Helsingør Sejlklub har købt en

Helsingør Sejlklub har købt en CB66 og stillede op med en ung besætning, de viste en flot formkurve. Vi glæder os til at se dem i næste weekend i Rungsted.

Rygterne siger, at flere klubber overvejer at investere i CB66 som klubbåd for dem, der skal videre fra ungdomsbådene og stadig vil have “puls og vand i håret”. Spørger man sejlerne til Bootcamp, er det et oplagt valg!

KDY har givet en stor støtte ved at stille lokaler og mærker til rådighed for CB66 klassen, så der har været de bedste rammer om et godt arrangement.

Der er hele vejen rundt blandt de nyere i klassen stor begejstring for arrangementet og der har været en del “aha” oplevelser. Der er forsigtig optimisme og forvetninger til formkurven i næste weekend, fortæller Simon Mørup Petersen, der til dagligt sejler i Hellerup Sejlklub.

Den 30. maj går det løs i Sejlsportsligaen i Rungsted.

 

content-loader
content-loader
content-loader