Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Foto: Per Heegaard

Bådsmand søges til Matchrace Copenhagen

Kongelig Dansk Yachtklub og Skovshoved Sejlklubs VIP-center søger en ny bådsmand til Matchrace Copenhagen.

Af Troels Lykke |

Matchrace Copenhagen er Kongelig Dansk Yachtklub og Skovshoved sejlklubs fælles VIP center, hvor der sælges mere 100 arrangementer til det danske erhvervsliv.

Arrangementerne afholdes fortrinsvis i DS 37 samt Matcher 28ere, men også KDY’s J80 og Farr40 både bliver brugt til formålet.

Stillingen er en tidsbestemt fuldtidsstilling fra den 1. april til og med 31. september med mulighed for forlængelse.

Dagligdagen planlægges i tæt samarbejde med centerets sælger Christian Nylykke og dit arbejde vil, udover at vedligeholde 2 gummibåde, 6 DS 37ere og 4 Matcher 28ere, også bestå i at deltage aktivt i kundearrangementerne, og det der dertil hører.

Arbejdstiden vil primært ligge mellem 9 og 17, men arrangementer uden for almindelig arbejdstid må påregnes.

Du vil få en stor ressource i 2 klubbers medlemsskare, der benytter sig af bådene om aftenen og i weekenderne. Gennem god planlægning kan du få stor hjælp til en del af de opgaver, der er på bådene, når der er behov for ekstra hænder.

Dine arbejdsopgaver består bl.a. af:
Daglig vedligehold af DS 37, Matcher 28 samt 2 gummibåde
Deltagelse som VIP skipper i de arrangementer der sælges i centeret
Afholdelse af klargøringsweekender med klubbernes medlemmer
Vi forventer at du er:
Engageret
Struktureret
Bekendt med sejlermiljøet og gerne erfaren sejler selv
Fleksibel
Kan motivere medlemmer til at deltage i bådenes vedligehold
Har lyst til at gå et skridt længere for at få tingene til at fungere
Vi tilbyder:
En spændende og fleksibel arbejdsplads med gode kollegaer
Pensionsordning og sundhedsforsikring
Løn efter kvalifikationer

Skriftlig ansøgning inkl. CV sendes på mail til Ann-Marie Mohr,  amm@kdy.dk. Ansøgningsfrist onsdag den 12. februar kl 12.00. Samtaler forventes afholdt i Uge 8.

content-loader
content-loader
content-loader