Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Fra venstre ses bruttoholdet: Lars Ørum, Michael Svensson, Nicolai Sehested, Henrik Bøje (rorsmand), Rickard Lindquist og Peder Villemoes. Foto: Troels Lykke

Skærbæk Bådeklub støttes nu af Palby i Sejlsportsligaen

Sejlklubben ved indsejlingen til Kolding Fjord, Skærbæk Bådeklub med 190 medlemmer, får nu kontant støtte og sejlertøj fra Gill fra den maritime grossist, Palby Marine. Opdateret.

Af Troels Lykke |

Skærbæk Bådeklub kvalificerede sig til Sejlsportsligaens første division sidste år, da der blev sejlet ud for Svanemøllehavnen i efteråret 2014.

- Hjælpen skal sørge for at vi kan leje J/70ere så vi kan træne med sejlklubberne i Vejle, Fredericia, Brejninge og Bogense. Som klub kan vi ikke alene dække udgifterne. Vi arbejder derfor på at skaffe bådene, siger formand for Skærbæk Bådelaug, Rickard Lindquist, vi møder på bådmessen med hele holdet, der virker ret glade over sponsoratet.

Henrik Bøje der skal styre J/70eren, siger forsigtigt om resultatet i 2015 i ligaen.

- Nu kommer vi jo op mod de gode hold, hvor der er et højere niveau nu da fem nye dygtige hold er rykket op. Vores mål er at blive i første division. Lige nu er vi bare glade for at Palby støtter os. Det gør vores deltagelse lettere.

Palby Marines Christina Rosenkvist siger om støtten.

- Vi vil gerne støtte bredden og dansk sejlsport og sejlsportsligaen og vi synes at der passer Skærbæk Bådelaug godt ind, siger Rosenkvist.

Udover Palby Marine som hovedsponsor, har Skærbæk Bådeklub også fået sponsorater fra Olsen Design, Flexofold samt Quorning Boats.

 

content-loader
content-loader
content-loader