Gå til hoved-indhold
Sidste års prisvinder Claus Møller Christensen fra Skælskør Amatør-Sejlklub. Foto: Dansk SejlunionKort Nyt
Sidste års prisvinder Claus Møller Christensen fra Skælskør Amatør-Sejlklub. Foto: Dansk Sejlunion

Indstil kandidater til TORM Prisen 2016

Prisen hædrer hvert år en frivillig leder eller sejlklub, der har gjort en særlig indsats i sejlsporten. Alle medlemmer samt frivillige i Dansk Sejlunion kan nu indstille kandidater.

Af Sara Sulkjær |

TORM Prisen kom til verden i oktober 2008, da rederiet TORM indgik en ny fireårig sponsoraftale med Dansk Sejlunion. 

Sammen med sponsoratet fulgte ideen om én gang årligt at hædre en klub og en frivillig leder, der har ydet en bemærkelsesværdig indsats for dansk sejlsport.

Pris på 30.000 kr.

Hidtil har TORM Fonden og Dansk Sejlunion uddelt henholdsvis TORM Prisen på 10.000 kr. og TORM Ungdomslederprisen på 20.000 kr. 

Fra 2015 og frem er de to priser dog slået sammen til én pris - TORM Prisen - på 30.000 kr.

- TORM Prisen tildeles en sejlklub, en gruppe af klubpersoner eller en enkeltperson, som i det forløbne år har skabt aktiviteter, der har fået flere sejlere på vandet – eller fået sejlere på vandet i flere timer, fortæller Dansk Sejlunion på deres hjemmeside. 

Prisen ønsker samtidig at anerkende det målrettede initiativ, den nyskabende idé eller den ekstraordinære indsats, som gør en forskel i klublivet, og som kan være til inspiration for alle i dansk sejlsport.

Indstil en kandidat til TORM Prisen

Frem til d. 31. december 2015 er det muligt for alle medlemmer samt frivillige i Dansk Sejlunion at indstille kandidater til TORM Prisen.

Ud fra indstillingerne udvælger og nominerer Dansk Sejlunion 5 kandidater. Udvælgelsen samt nominering af kandidater til prisen foretages af Dansk Sejlunions klubkonsulenter og generalsekretær.

Fra udgivelsen af sejlunions medlemsblad ”Sejler 1 2016” kan hele Sejlerdanmark stemme på de nominerede.

Sejlerstemmerne indgår i valget, når priskomiteen skal afgøre, hvem der modtager prisen.

Indstil kandidater her

content-loader
content-loader
content-loader