Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Frihøjden på 5,40 m under broen svarer til højden under de øvrige broer i havneløbet.

Inderhavsbro der vil genere sejlbåde snart færdig - se nu video

Stålklapperne til Inderhavnsbroen i København mellem Nyhavn og Christianshavnssiden er kommet. Broen, der skulle være færdig i 2013, er få måneder fra at komme i mål.

Af Troels Lykke |

- Nu skal sejlerne lære at tage hensyn til de mange tusind cyklister, der dagligt vil krydse broerne, sagde Frank Jensen til Politiken i 2011. Og nu bliver det virkelighed for Inderhavnsbroen til gående og cyklister, kommer nu. 

For efter talrige ingeniørfejl og en konkurs i en entreprenørvirksomhed, ankom de kæmpestore stålfag, som har vakt så mange problemer. 

Inden vinteren kommer skulle broen stå færdig, så cyklister og gående kan skyde genvej de ca. 180 meter hen over vandet imellem Havnegade ved Nyhavn og Grønlandske Handelsplads på Christianshavnssiden, skriver Berlingske i artiklen om broen, der bare ikke ville bygges.

- Vi er meget tæt på målet nu, og det er vi selvfølgelig rigtig godt tilfredse med. Det har været et meget komplekst forløb, hvor vi har mødt en række udfordringer, blandt andet fordi vores oprindelige entreprenør gik konkurs tidligt i forløbet. Vi ser derfor rigtig meget frem til at kunne indvie Inderhavnsbroen sammen med københavnerne og A. P. Møller Fonden senere på året, siger serviceområdechef i Teknik- og Miljøforvaltningen Anders Møller på kommunens hjemmeside KK.dk.

Broen forventes at komme til at være halvandet gang dyrere end de planlagt 202 millioner. Broen er en gave til København fra »A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.«.

Det særlige ved Inderhavnsbroen er, at den er en skydebro, som i stedet for at åbne og lukke som en traditionel klap- eller svingbro skal trækkes frem og tilbage af et wiresystem.

<iframe allowfullscreen="1" mozallowfullscreen="1" webkitallowfullscreen="1" style="HEIGHT: 100%; WIDTH: 100%; POSITION: absolute; LEFT: 0px; TOP: 0px" scrolling="no" frameborder="0" border="0" src="//bif.23video.com/v.ihtml/player.html?source=share&amp;photo%5fid=11929371"></iframe>

content-loader
content-loader
content-loader