Vi møder verdens største sejlersite SailingAnarchy
Den kontroversielle reporter, Alan Block fra amerikanske SailingAnarchy.com, er advokat. Han driver sejlersitet med Scot Tempesta. - Ærlighed giver trafikken, sejlere er intelligente, siger Block.
Hver måned har SailingAnarchy.com 820.000 besøgende. Det gør det til verdens ubestridt største sejlersite i verden.
- Alt andet du hører er løgn, siger Alan Block, som vi netop har været sammen med seks dage på Bahamas til Star Sailors League.
Han var der som kommentator, mens minbaad.dk var der som almindelig journalist og fotograf.
Alan Block er manden som Volvo Ocean Race inviterer til at kommenterer. Han er nemlig kendt for at sige sin ærlige mening om tingene, når SailingAnarchy samtidig linker til fx Volvo Ocean Race-hjemmesiden, så stiger trafikken gevaldigt.
- Men jeg tror de fik nok af mig, jeg var med til to stopovers, men tror ikke de kunne klare at jeg sagde tingene lige ud hos Volvo Ocean Race, siger Alan Block med den dybe stemme.
Han kommenterer også for M-32 klassen og skulle faktisk have været i København og kommentere.
Ærlighed giver succes
Han bor i Michigan i USA og er netop blevet far. Til dagligt sejler bl.a. Melges 32, men han har også krydset Atlanterhavet flere gange.
Om hvorfor SailingAnarchy er blevet populært er talen klar.
- For det første er internettet det stærkeste sted at bringe sejlernyheder og vi har været i gang siden 1998, men vi har succes fordi vi tingene lige nu, vi fedter ikke for nogen. Sejlerne er veluddannet og gennemskuer hvis vi ikke er ærlige. Vi skriver ikke nogen positiv Beneteau-test for at tækkes annoncørerne. Vi lever i dag i en gennemskuelig verden, siger Alan Block i Nassau, mens Starbådene ligger i havnen.
SailingAnarchy har midlertidig masser af annoncørerne for læserne i hele verden læser nemlig sitet. Også danskerne.
Sitet er primært ejet af 53-årige Scot Tempesta, der typisk smider fem artikler, indlæg på om dagen, mens Alan Block rejser mere rundt. Han fløj fx til Australien og interviewede Chris Nicholson efter at Vestas sejlede på grund i Det Indiske Ocean.
Se vores Youtube-interview med Alan Block i toppen af artiklen.
Troels Lykke fra minbaad.dk, tv. med Alan Block fra SailingAnarchy.com
Alan Block på billedet og Scot Tempesta, siger tingene lige ud. Det er befriende, synes sejlerverdenen. Foto: Troels Lykke