Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

North Sails søger sælger til det danske marked

Jobservice på minbaad.dk fortsætter i dag: Nu fortæller North Sails i Allerød at de søger en sælger. Se stillingsannoncen her.

Af Troels Lykke |

Jobannonce fra North Sails:

Er sejlads en stor del af dit liv og brænder du for at arbejde med din passion og de allerbedste folk i branchen? Så er det måske dig, vi mangler i vores salgsteam hos North Sails i Danmark!

Du vil få en central rolle i vores salgsorganisation, hvor du i høj grad kommer til at rådgive vores forhandlere og sælge sejl til vores slutkunder. Derudover vil du blive forbindelsen mellem vores salgskontor i Danmark og North Sails organisationen i øvrigt.

Dine opgaver bliver:
• Salg af sejl til danske og udenlandske kunder
• Udarbejdelse af tilbud og ordrer
• Arrangere og deltage i danske bådudstillinger
• Tage del i vores marketing i Danmark
• Kunderådgivning pr. telefon og e-mail
• Forefaldende administrativt arbejde i salgsafdelingen.
• Salgssupport for vores forhandler netværk i Nord Europa
• Deltage i aftenmatcher samt kapsejladser, både nationalt og internationalt

Faglige kvalifikationer:
• Du har sejlet kapsejlads på internationalt niveau med dokumenteret resultat.
• Du kan gå ombord på en kapsejlads båd og gøre en forskel, hvad angår bådhåndtering, trim, taktik etc.
• Du er velformuleret i skrift og tale på dansk og engelsk.
• Du brænder for både direkte og indirekte salg.
• Du har nemt ved at forstå tekniske løsninger og har flair for IT.

Personlige egenskaber:
Du har et højt engagement, er struktureret og proaktiv i din arbejdsform. Endvidere evner du at bevare et godt overblik i stressede situationer, har et godt humør og en positiv gennemslagskraft.

Du tilbydes:
Et spændende og selvstændigt job med mange udviklingsmuligheder i en atmosfære præget af hurtige beslutninger med dygtige og engagerede kollegaer. Virksomheden har velordnede arbejdsforhold og du bliver tilbudt en attraktiv lønpakke bestående af fast løn med bonusordning, pensionsordning samt sundhedsforsikring.

Ansøgning og spørgsmål:
Hvis dette har interesse, så skynd dig at sende din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter til North Sails Danmark, Bjarkesvej 5, 3450 Allerød eller til jesper.feldt@northsails.com. Ansøgningsfristen er 27. marts 2015.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Jesper Feldt på telefon 39 15 77 63 eller e-mail jesper.feldt@northsails.com.

content-loader
content-loader
content-loader