Quantcast
Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Troels Kløvedal har sejlet jorden rundt adskillige gange. PR-foto

Troels Kløvedal kan opleves hos Dansk Marine Center

Hør globetrotter, sejler og forfatter Troels Kløvedal hos Dansk Marine Centers åbent-hus, søndag 25. oktober i Risskov, Aarhus. 100 pladser er allerede reserveret. Åbent hus starter dagen før.

Af Troels Lykke |

Dansk Marine Center, der blandt andet sælger Bavaria-sejlbåde og Bayliner-motorbåde, slår dørene op til åbent hus-arrangement med alt godt til sejlerfolket, endda med foredrag af selveste Troels Kløvedal.

- Der er allerede reserveret 100 pladser og vi har plads til 50 mere, men udover foredraget, der er gratis, har vi også ekstra tilbud på både og udstyr, og der er også fri fortæring, fadøl og til børnene er der hoppeborg, forklarer salgschef Mogens Vive i dag til minbaad.dk.

Kløvedal fortæller nyt om danske havne

Som noget nyt vil Kløvedal fortælle om sin sidste rejse med Nordkaperen rundt til de danske havne, selvfølgelig også krydret med anekdoter fra et langt liv på verdenshavene og de eksotiske steder, de fleste sejlere kun drømmer om. Det sker søndag den 25. oktober kl. 11.00-12.30.

Billetter rekvireres på info@dmc-as.dk fortæller Fritse Meyer.

Både lørdag og søndag den 24. og 25. oktober holdes der åbent-hus kl. 11-16 i Dansk Marine Centers 1.800 kvadratmeter indendørs udstilling på Stokagervej 23 i Risskov.

Mogens Vive er i dag salgschef hos Dansk Marine Center. Her står han i hallen i denne uge. Vive var egentlig stoppet med at arbejde, men så tog ejer af firmaet, Jens Meyer, fat i den nu 71-årige Mogens Vive, der kender en del kunder og har erfaring med salg af Bavaria-sejlbåde, gennem mange år. Foto: Troels Lykke

content-loader
content-loader
content-loader