Se sejlernes top-3 julegaver
Julehandlen sætter nu slutspurten ind, og gaver langes over disken i stor stil - også til sejlerne. Vi har kontaktet to forhandlere samt Danmarks største grossist.
And, rødkål og et væld af julegaver skues i horisonten, når danskerne om få dage går ombord i årets julemiddag. Minbaad har derfor fundet de varmeste gaveemner hos tre forhandlere.
Se førstepladserne herunder, mens de individuelle top-3'er indtager den nederste del af artiklen.

PFE-1 brandslukker
En transportabel brandslukker, som kan købes for 399,00 kroner, snupper en klar førsteplads hos Hellers i Kastrup.
- Vi har kørt en del annoncer på den, så den har været i fokus, forklarer Annette Lykke fra Hellers om den store efterspørgsel.
Læs mere og se video af brandslukkeren her.
----------

Vaavud vindmåler
Hos Palby Marine, Danmarks største grossist, topper Vaavud vindmåleren som det hotteste produkt under juletræet.
- Den ligger i prislejet for julegaver, de der 200-300 kroner. Så er den jo smart, og det er samtidig en nem måde at have vindmåler, siger Carsten Madsen.
Køb vindmåleren her.
----------

Beklædning
I Kolding foretrækker kunderne praktisk beklædning til både vands og lands.
- Vi sælger et bredt udsnit i beklædning, det er alt fra decideret sejlertøj til gummistøvler og andet regntøj. Det er lidt mere gave-agtigt end at give noget mærkeligt udstyr til motoren, forklarer Søren Hansen fra Kolding Marinecenter.
Tjek butikkens udvalg i beklædning her.
----------
Herunder kan du se de adspurgte forhandleres individuelle top-3:
Hellers
3. Marinekikkert m. kompas og afstandsskala
Palby Marine
2. Termohuer og sejlerhandsker
Kolding Marinecenter
1. Beklædning

